Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Dollar styrket lidt med fokus på inflationstal

13/4 06:32

Den amerikanske dollar er kommet lidt igen i løbet af natten til tirsdag, efter mandag at have ligget tæt på det laveste niveau i tre uger, hvilket sker forud for nogle vigtige inflationsnøgletal fra USA, der lander senere tirsdag.

USA's valuta er i denne måned svækket sammen med de amerikanske statsrenter efter at være steget til det højeste niveau i flere måneder på forventninger om, at massiv finanspolitisk stimulus kombineret med pengepolitiske lempelser vil sætte gang i hurtigere økonomisk vækst og højere inflation.

Mandag meddelte chefen for den regionale centralbank i Boston, Eric Rosengren, at den amerikanske økonomi kan se et betydeligt rebound i år takket være den understøttende penge- og finanspolitik - selv om arbejdsmarkedet fortsat har meget plads for forbedring.

Denne uge byder på et stort udsalg af amerikanske statsobligationer fra det amerikanske finansministerium, og sammen med det inflationære pres, der vises i nøgletallene, så kan det ifølge strateger fra Westpac løfte den amerikanske dollar.

Westpac venter, at den tiårige amerikanske statsrente vil stige til toppen af det seneste interval, og det nye udbud af statsobligationer ventes også at kunne sætte retningen for renten i denne uge. Tirsdag udbydes 30-årige amerikanske statsobligationer efter god efterspørgsel mandag på tre- og tiårige statsobligationer.

- Hvordan renterne reagerer på denne uges udbud sammen med de vigtige amerikanske nøgletal, vil uden tvivl give retningen for dollar på kort sigt, vurderer Jane Foley, valutastreg hos Rabobank, ifølge Reuters.

Euro koster tirsdag morgen 1,1891 dollar mod 1,1907 dollar mandag eftermiddag, mens dollar ligger i 109,72 yen mod 109,40 yen mandag.

Britiske pund ligger sideløbende i 1,3732 dollar sammenlignet med 1,3743 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS