Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Huscompagniet indgår aftale om nyt B2B-projekt på 49 rækkehuse i Ringe

1/9 11:14

Huscompagniet iværksatte i 2020 et nyt strategisk fokus på salg af rækkehuse til professionelle investorer som tillæg til koncernens kerneforretning for nybyggede huse til private.

Det har siden da ført til flere store rækkehusprojekter, og i denne uge landede Huscompagniet så en ny aftale. Det drejer sig om opførelse af 49 rækkehuse på bygherres jord til udlejning i Ringe uden for Odense.

- Vi ser fortsat et stort potentiale på rækkehusområdet, som er blandt vores helt store strategiske fokusområder. Vi gik ind på markedet sidste år, og vi ser allerede nu potentialet konkretisere sig i en stigende markedsandel på området, siger administrerende direktør i Huscompagniet, Martin Ravn-Nielsen i en pressemeddelse.

Byggeriet forventes at starte i fjerde kvartal i år, og de første lejere kan efter planen flytte ind i løbet af 2022.

I første halvår 2021 omsatte selskabet for 2.041 mio. kr., hvoraf 239 mio. kr. kom fra rækkehusområdet. Huscompagniet forventer en samlet omsætning på omkring 500 mio. kr. på rækkehuse i 2021 og forventer at sælge omkring 500 huse om året inden for de næste to til fire år.

/ritzau/FINANS