Vestas får ordre på 207 MW fra USA
28/9 10:27
Vestas får ordre på 207 megawatt (MW) i USA.
Det oplyser vindmølleproducenten i en pressemeddelelse tirsdag.
Ordren, der kommer fra Duke Energy Sustainable Solutions, skal sætte strøm til et projekt kaldet Ledyard Windpower i Iowa.
Der er tale om en ordre på 46 stykker af vindmølletypen V150-4.5 MW, der er en af to nye varianter i Vestas' produktportefølje. Den anden vindmølletype hedder V136-4.5 MW.
De to vindmøller kan ifølge Vestas levere 3 pct. højere energiproduktion årligt sammenlignet med de nuværende varianter V136-4.2 MW and V150-4.2 MW.
Ordren omfatter levering og idriftsættelse samt en tiårig serviceaftale af møllerne.
Vindmøllerne til Ledyard Windpower-projektt ventes leveret i anden kvartal af 2022 og idriftsat i fjerde kvartal samme år.
Vestas-aktien falder tirsdag 1,9 pct. til 256,80 kr.
.\\˙ MarketWire