Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Demant/DNB: Ophobet efterspørgsel kan løfte vækst over langsigtet mål

28/9 13:30

Norske DNB løfter dagen efter Demants kapitalmarkedsdag i København mandag sin anbefaling af aktien til "køb" fra "hold", mens kursmålet fastholdes på 400 kr.

Det hænger primært sammen med, at den ophobede efterspørgsel, som præger markedet for høreapparater efter coronakrisen, kan skubbe mere til væksten, end det er afspejlet i Demants langsigtede forventninger.

Demant anslog på kapitalmarkedsdagen, at det drejer sig om omtrent 3,7 mio. høreapparater for industrien som helhed, der ikke er blevet tilpasset i løbet af nedlukningerne i 2020 og 2021.

- Ifølge vores beregninger kan det, hvis 50 pct. af den ophobede efterspørgsel udløses, løfte enhedsvæksten i markedet med cirka 4 pct.point i 2022. Vi gør opmærksom på, at de langsigtede mål ikke reflekterer en udløsning af den ophobede efterspørgsel på kortere sigt, skriver DNB i et analysenotat.

- Derfor kan omsætningsvæksten i 2022 og endda 2023 ende i den høje ende af eller over målsætningen, hvis den ophobede efterspørgsel udløses, fortsætter banken, der selv estimerer en salgsvækst på 11 pct. i lokale valutaer næste år.

Demants langsigtede mål, som blev præsenteret i forbindelse med mandagens kapitalmarkedsdag, lyder på en årlig vækst på 7-10 pct. i lokale valutaer.

Heraf skal 6-8 pct. komme organisk, mens 1-2 pct. ses som akkvisitiv vækst.

Og den ophobede efterspørgsel kan meget let blive udløst over de kommende år - 2022 og 2023, vurderede Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos Demant, i et interview med MarketWire i forbindelse med forrige uges messe hos den europæiske brancheforening for audiologer, Europäische Union der Hörakustiker (EUHA), i Hannover i Tyskland.

- Jeg tror, at det kommer til at tage lidt lang tid. Erkendelsen af, at man har et høretab, kan godt tage tid, hvis man ikke er så eksponeret for almindelig social omgang i en større grad. I Danmark er det jo en helt særlig situation lige nu, hvor vi kan mødes alle dem, vi har lyst til, gå på restaurant og ikke bruge mundbind. Men det er man jo rigtig langt fra mange steder, forklarede Demant-direktøren.

.\\˙ MarketWire