Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tyskland vil lempe den stigende prisbyrde på energi for forbrugerne

14/10 16:15

Tyskland planlægger at lette presset på forbrugerne, der i øjeblikket oplever stigende energiregninger, ved at reducere en tillægsafgift med 43 pct. til næste år.

Det fortæller industri- og regeringskilder ifølge Reuters.

Tillægsafgiften, der betales til producenter af vedvarende energi, vejer tungt på forbrugernes elregninger og vil blive nedbragt til omkring 3,7 cent per kilowatt time (kWh) i 2022 fra det nuværende 6,5 cent.

Ifølge kilder Reuters har talt med vil den tyske regeringen kompensere producenternes tab med et bidrag på 3,25 mia. euro.

Tyskland har de højeste elpriser i Europa, dels på grund af tidligere tilskudsordninger, som man har udfaset til fordel for at støtte nye investeringer i grøn energi.

I løbet af de sidste 12 måneder er energiregninger steget 9,3 pct. til rekordhøje 1255 euro for et års forbrug i oktober for en almen tysk husstand ifølge prisportalen Verivox, skriver mediet.

Tiltaget vil angiveligt blive annonceret den 15. oktober, fredag.

.\\˙ MarketWire