Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Renteplus for en uge med store udsving

15/10 07:04

Det tegner fredag til en rolig afslutning på obligationsmarkedet, der har været præget af store udsving for den tiårige statsrente.

Torsdag faldt renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation 2 basispoint til 1,52 pct. Og her til morgen er renten uændret 1,52 pct. på markedet i Tokyo.

Det er knap et halvt point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede torsdag.

Herhjemme faldt renten på den toneangivende tiårige statsobligation torsdag 6 basispoint til 0,07 pct

I fredags gik renten på weekend i 0,03 pct. Men så kom der fart over feltet, og i ugens løb toppende den tiårige danske statsrente tirsdag i 0,17 pct., hvilket er det højeste lukkeniveau siden midten af maj. Den 20. maj nåede renten for obligationen med udløb i 2031 sit højeste niveau i 0,20 pct.

Det var især onsdagens højere end ventede amerikanske inflationstal og kommentarer fra Federal Reserve om en snarlig nedtrapning af obligationsopkøbene samt rentestigninger til næste år, der sendte renten ned.

Det er først i eftermiddag, at nøgletalskalenderen træder frem på scenen. Her får investorerne nyt om den amerikanske økonomi i form af tal for detailsalget i september, der viser, hvordan forbruget, der udgør omkring 70 pct. af økonomien, har udviklet sig. Og lidt senere i eftermiddag lander den amerikanske forbrugertillid for oktober.

- Dagens nøgletal kigger ind i maskinrummet af amerikansk økonomi. Vi får i dag nyt fra både detailsalget og forbrugertilliden, som er vigtige retningspile på forbruget. Et stort dyk i detailsalget kan udløse rentefald, påpeger Mathias Dollerup Sproegel, makroanalytiker i Sydbank, i en kommentar til dagens udvikling.

Detailsalget har på det seneste vist en svagt vigende tendens. Og dagen tal ventes at falde 0,2 pct. i september ifølge et estimat fra Bloomberg News mod et plus på 0,7 pct. måneden før.

.\\˙ MarketWire