FLSmidth/CEO: Vi holder os ude af greenfield projekter i kul
11/11 09:52
Nyetablering af kulminer er ikke længere et tilbud fra FLSmidth. Ingeniørkoncernen har fravalgt greenfield-projekter for kul.
Det oplyser koncernchefen, Thomas Schulz i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet torsdag morgen.
- Vi deltager ikke i greenfield-projekter inden for kulaktiviteter. Vi vil kun levere, hvor vi kan hjælpe kunderne til et mere bæredygtigt klimaaftryk i kulminerne. Det er klimateknologi, vi leverer, siger Thomas Schulz.
- Helt ærligt, så ser vi ikke kul som positivt, men vi har taget et valg. Vi kunne gå helt ud af kul-aktiviteterne, men vi har god teknologi til at gøre kul mindre klimabelastende. så det går vi efter, siger koncernchefen.
Men han understreger, at det kun gælder for eksisterende mineanlæg - ikke for nye.
.\\˙ MarketWire