USA: Forbrugertilliden overraskede positivt i januar
25/1 16:06
Den amerikanske forbrugertillid overraskede positivt i januar, selvom den faldt til 113,8 fra 115,2 måneden før.
Det viser tal fra det amerikanske Conference Board tirsdag.
Til sammenligning var der ventet et fald til 111,2 ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg. Tallet for december blev revideret fra oprindeligt oplyst 115,8.
Underindekset for den nuværende situation landede på 148,2, efter at det var på 144,8 måneden før, mens forventningsindekset faldt til 90,8 i januar fra 95,4.
.\\˙ MarketWire