Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tryg/CEO: Stort slag til RSA-investeringsporteføljen i første kvartal

26/4 10:19

Forsikringskoncernen Tryg kom ud af første kvartal med et noget ringere investeringsresultat end ventet.

Den helt store synder i den sammenhæng var et meget stort negativt investeringsresultat i det aktiver, som Tryg har overtaget med købet af de skandinaviske aktiver fra britiske RSA.

I den opkøbte forretning har investeringsstrategien nemlig været en anden, og den har ikke præsteret godt i første kvartal, hvor krigen i Ukraine har haft stor betydning for finansmarkederne.

Men udviklingen har altså ramt mindre hårdt i den "klassiske" Tryg-investeringsportefølje.

- I den klassiske Tryg-investeringsportefølje har vi jo en superkonservativ og forsigtig investeringspolitik med den her matching-strategi, hvor vi matcher mellem obligationer og diskontering. Så når der er store renteudsving, så bliver vi ikke ramt særligt meget, forklarer Trygs administrerende direktør, Morten Hübbe, i et interview med MarketWire.

I den klassiske investeringsportefølje har Tryg i første kvartal derfor "kun" tabt 124 mio. kr., hvilket Morten Hübbe betegner som "faktisk relativt billigt sluppet".

Det, der på investeringssiden derimod virkelig har givet udsving for Tryg i det her kvartal, er imidlertid de opkøbte RSA-aktiviteter. Frem til 1. april har det fortsat været RSA i London, som har administreret investeringerne for den opkøbte forretning i Sverige og Norge, og RSA har ikke brugt en matching-politik tilsvarende Trygs - altså hvor udbetalingsprofilen for erstatningshensættelser forsøges matchet med betalingsprofilen på rentebærende fordringer.

- Det gør, at de leverer et tab på deres investeringsportefølje for Sverige og Norge på 599 mio. kr. Så det er egentlig der, det store udsving ligger, forklarer Morten Hübbe om det overraskende store negative afkast på koncernens investeringsportefølje i første kvartal.

Efter kvartalsafslutningen har Tryg fået fuld kontrol over de erhvervede RSA-aktiver i Sverige og Norge, og selskabet er nu i fuld gang med at omlægge investeringerne til Trygs konservative investeringspolitik og matching-strategi.

- Det er et glimrende kvartal til at blive mindet om, at matching-strategien faktisk har en høj værdi. Vi er nået langt allerede med at omlægge investeringerne og er sådan set allerede på 80 pct. nu. I løbet af andet og tredje kvartal vil vi komme fuldt på plads, siger Morten Hübbe.

.\\˙ MarketWire