Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Firstfarms Q1: Løfter bundlinje trods stigende produktionsomkostninger

31/5 17:55

Firstfarms har set stigende produktionsomkostninger, men løftet priserne på produkterne i årets første kvartal, og det har skabt vækst på bundlinjen.

I årets første tre måneder har selskabet hentet et overskud før skat på 17 mio. kr. mod 10,6 mio. kr. i samme periode sidste år. Efter skat var resultatet 13,6 mio. kr. mod 7,7 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2021.

Omsætningen er omvendt skrumpet en anelse og endte på 67,8 mio. kr. i første kvartal 2022 mod 76,2 mio. kr. i samme periode året før.

Markederne er dog fortsat præget af stor usikkerhed og uforudsigelighed, hvor priserne kan svinge voldsomt fra dag til dag.

- Vi ser dog en opadgående tendens både på mælke- og grisepriser, og priserne på afgrøder fortsætter med at sætte nye rekorder. Prisstigningerne på vores produkter, vores risikospredning, høje effektivitet og relativt lave omkostninger – ikke mindst som en følge af, at vi producerer vores eget foder – betyder, at vi føler, at vi er i kontrol, siger administrerende direktør Anders H. Nørgaard i forbindelse med regnskabet.

Firstfarms fastholder desuden forventningerne til 2022 om et EBITDA-resultat i niveauet 80-120 mio. kr. og et EBIT-resultat i niveauet 35-75 mio. kr.

Selskabet uddyber, at man er kommet tilfredsstillende ind i 2022 og i første kvartal kan konstatere fremgang i flere af selskabets driftsgrene, mens dækningsgraden ligeledes er steget.

Tabel for Firstfarms regnskab for første kvartal af 2022:

Mio. kr.
Q1 2022
Q1 2021


FY 2021
Nettoomsætning
67,8
76,2


369,5
EBITDA
30,2
29,2

113,7
EBIT
19,0
16,1

69,9
Resultat før skat
17,0
10,6

45,9
Nettoresultat
13,6
7,7

34,8

Firstfarms forventninger til 2022:

Mio. kr.
Ved Q1 2022
Før Q1 2022

EBITDA
80-12080-120

EBIT
35-7535-75

.\\˙ MarketWire