Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chr. Hansen OPTAKT Q3 7/7: Fokus på opjusteringens holdbarhed

29/6 11:30

Chr. Hansens finansielle resultater vil igen i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal 2021/22 være påvirket af udefrakommende ting, som ingredienskoncernen ikke er herre over.

Det er inflationen, der giver højere priser på råvarer og energi samt logistikudfordringerne, der vil være i fokus, når regnskabet offentliggøres den 7. juli.

I forbindelse med regnskabet for andet kvartal opjusterede Chr. Hansen forventningerne til den organiske vækst i regnskabsåret 2021/22 til 7-11 pct. fra tidligere 5-8 pct.

Men Handelsbanken vurderer nu, at opjusteringen kan være kommet for tidligt.

Banken mener, at "det inflationære pres fra de stigende råvare-, logistik- og inputomkostninger først for alvor har vundet trækkraft efter aflæggelsen af regnskabet for andet kvartal 2021/22."

- Chr. Hansen har allerede indikeret, at de stigende energipriser vil få en betydelig negativ effekt på indtjeningen også efter regnskabsåret 2021/22. Chr. Hansen har implementeret en række prisjusteringsinitiativer i forsøget på at mitigere effekten fra det inflationære omkostningspres, skriver Handelsbanken i en analyse.

- Prisjusteringsinitiativerne ventes dog først at beskytte marginerne fra og med fjerde kvartal 2021/22, påpeges det.

I forbindelse med regnskabet får investorerne et indblik i, hvordan kunderne har reageret på prisjusteringsinitiativerne.

Det var koncernens mindste division, Health & Nutrition, der accelererede yderligere i andet kvartal efter et godt første kvartal, og Lise Mortensen, finansdirektør i Chr. Hansen, sagde i forbindelse med halvårsregnskabet, at Health & Nutrition-divisionen var årsagen til de højere vækstudsigter.

Hun påpegede, at divisionen leverede 26 pct. vækst i andet kvartal, og det bragte væksten op på 20 pct. på halvåret.

- Så det er selvfølgelig en super væsentlig del af det her, sagde finansdirektøren til MarketWire.

Handelsbanken påpeger, at der mangler konkrete beviser for, at efterspørgselsudviklingen for H&N-divisionen er bæredygtig.

- For tredje kvartal 2021/22 venter vi, at Chr. Hansen vil være i stand til at præstere en samlet organisk vækst på 8,1 pct. relativt til samme periode sidste år, hvor H&N-divisionen ventes at opleve en organisk vækst på 10 pct., skriver banken i analysen forud for regnskabet.

- På trods af den solide udvikling for H&N-divisionen i år har analytikernes indtjeningsestimater været nedadgående, og vi har da også sænket vores estimater med omkring 1 pct. inden regnskabsaflæggelsen, skriver banken.

.\\˙ MarketWire