Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fedex falder tilbage i formarkedet på skepsis om spareplan

23/9 14:48

Fedex annoncerede torsdag i forbindelse med sit regnskab for første kvartal af 2022/23 besparelser for op mod 2,7 mia. dollar i indeværende regnskabsår.

Det blev taget godt imod af investorerne, der vendte et minus for aktien til et plus på 0,8 pct. i den ordinære handel. Men efter større betænkningstid er stemningen vendt, og aktien indikeres fredag ned i formarkedet med 3,3 pct.

- Vi tror ikke, at ledelsen formåede at overbevise investorerne om, at der er tale om en realistisk plan, som selskabet kan gennemføre, skriver Christian Wetherbee, der er analytiker i Citigroup, ifølge Bloomberg News.

Han vurderer videre, at resultaterne i det forskudte regnskabsår kan blive værre end ventet, "især fordi ledelsen ikke venter en bedring i det makroøkonomiske miljø".

Fedex vil i 2022/23 spare mellem 2,2 og 2,7 mia. dollar gennem bedre omkostningskontrol, færre flyvninger, udskydelse af flere projekter og nedlukning af kontorer. Allerede i andet kvartal ventes der at være fundet besparelser på 700 mio. dollar.

Desuden vil selskabet hæve priserne på tværs af sine fragtløsninger med 6,9 pct. i gennemsnit til januar.

- Ledelsen prøver tydeligt at nedbringe enhver mulig omkostning, og prisjusteringer i både 2022/23 og i fremtiden bør give selskabet en buffer mod et svagere makroøkonomisk miljø, skriver Todd Fowler, der er analytiker i Keybanc Capital Markets, ifølge Bloomberg News.

- Med det sagt vurderer vi både synligheden og tilliden som lav, fortsætter han.

Sidste fredag suspenderede logistikgiganten sin prognose for regnskabsåret på grund af udviklingen i den globale økonomi. Det sendte aktien ned med 21,4 pct. - det største minus for selskabet i 40 år.

.\\˙ MarketWire