Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Oliepriser i laveste niveau siden februar på recessionsfrygt

23/9 15:33

Oliepriserne aftager fredag eftermiddag, hvor truslen om recession i særligt eurozonen præger stemningen. Samtidig har flere lande i EU opfordret til et importprisloft på russisk olie, efter at Rusland onsdag indledte en delvis mobilisering i Ukraine.

Den europæiske referenceolie, Brent, handles fredag ved 15.15-tiden til 87,08 dollar for en tønde mod 90,31 dollar torsdag eftermiddag.

Samtidig koster en tønde af den amerikanske WTI-olie 79,94 dollar mod 83,34 dollar torsdag klokken 17.

Det er det laveste niveau siden februar i år.

Frygten for en recession blev fredag forstærket, da der fra både eurozonen og Tyskland blev offentliggjort værre end ventede foreløbige PMI-tal for september.

Det er særligt indkøbschefernes syn på industrisektoren som følge af de høje energipriser, der tynger dagens opgørelse.

Dagens tal bekræfter ifølge Oxford Economics, at en recession i eurozonen nu er uundgåelig. Analysehuset ser den starte i tredje kvartal og vare tre kvartaler.

Fredag har flere EU-lande desuden opfordret til at fastsatte et prisloft på russisk olie i unionens næste sanktionspakke mod Rusland.

Det er endnu uklart, hvordan prisloftet skal implementeres, samt hvor grænsen skal sættes.

I Ungarn vurderes den russiske energi imidlertid at være "uundværlig".

- Hvis de russiske forsyninger af naturgas og olie ophører, kan Ungarns økonomi gå i stå, siger landet udenrigsminister Peter Szijjarto ifølge Bloomberg News.

- Det er derfor, at det er meget vigtigt for os at have forudsigelige forsyninger fra Gazprom, fortsætter han.

Også gaspriserne er aftagende fredag. Her falder prisen på den europæiske naturgas til 178,50 euro for en megawatt-time mod 187 euro torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire