Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Topdanmark, Unibrew og nedskæringer

21/11 07:25

BØRSEN

KINAKRITISKE POLITIKERE HACKET

Tidligere leder for Alternativet Uffe Elbæk og to politikere fra Konservative og Radikale har oplevet hackerangreb og spyware på deres telefoner og computere. Alle tre politikere har det til fælles, at de har hjulpet en kinakritiker fra Hongkong. (Forside, side 6-7)

TOPDANMARK INVESTERER OVER 3 MIA. KR. I NY TEKNOLOGI

Forsikringsbranchen halter efter på digitaliseringsfronten, vurderer konsulenthuset McKinsey. Hos Topdanmark vil administrerende direktør Peter Hermann investere 3 mia. kr. i ny teknologi. (side 8)

TECH-GIGANTER FYRER - NU GÅR AKTIERNE IND I NY FASE

Flere enorme tech-selskaber har igangsat massive fyringsrunder. Selskaberne er gået ind i en ny fase, mener investorer. (side 12)

DANSKE BOLIGEJERE ER GODT POLSTRET TIL KOLD VINTER

Store opsparinger betyder, at danske boligejere står velpolstrede til at håndtere store ekstraregninger for gas og el. (side 26)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

EKSPORTMARKEDER FRYSER TIL - TRUER TUSINDER AF DANSKE JOB

Nogle af Danmarks største handelspartnere er ramt af økonomisk nedtur, og det kan koste tusinder af arbejdspladser herhjemme. Ifølge Danske Erhverv er 340.000 job herhjemme ramt af eksport til de værst ramte økonomier i Europa. (Forside, side 6-7)

AKADEMIKERPENSION MED I MILLIARDSØGSMÅL MOD DØMT MINESELSKAB

Akademikerpension kræver erstatning for de tab, pensionsopsparerne har fået som følge af korruptionssager i miniselskabet Glencore. (side 4-5)

TIDLIGERE EJENDOMSMILLIARDÆR ER JAGTET AF KREDITORER

Peter Halvorsen skylder millioner af kroner til danske banker. Nu forsøger Spar Nord at trække en konkurssag mod ham hele vejen til Højesteret. (side 8-9)

ROYAL UNIBREW FØLER RYSTELSER I GEOPOLITIKKEN

Det er blevet udfordrende for Royal Unibrew at tackle inflation og stigende råvarepriser efter en lang række opkøb, som betyder at bryggeriet i dag sælger mange forskellige produkter på et utal af markeder rundtomkring i verden. Bryggeriet er "ugens aktie". (side 12-13)

BERLINGSKE BUSINESS

BIODIVERSITETSKRISEN RYKKER IND PÅ DIREKTØRGANGENE

Danica Pension har præsenteret en ny stor biodiversitetsstrategi, der indebærer, at de kun vil investere i virksomheder med en strategi for hvordan de er opmærksomme på naturen og at de begynder at rapportere om biodiversitet. (Side 4)

I DAG STARTER ÅRETS VILDESTE TILBUDSUGE - OG ÉN TING SKABER EKSTRAORDINÆR STOR USIKKERHED

Black Week løber af stablen i denne uge, det er dog usikkert hvor mange penge danskerne er villige til at bruge. Energi- og inflationskrisen har betydet, at salget er dalet en del hos de danske butikskæder, og presset på priserne til dette års tilbudsuge er stor. (Side 6)

FYRINGSRUNDERNE FYLDER KLODEN RUNDT OG DET ER LANGTFRA SLUT

Dagligt lander der historier om nye fyringsrunder. Mange af dem foregår i den ellers blomstrende IT-sektor. Det er de stigende renter og økonomisk usikkerhed, der presser virksomhederne. Den danske fintech-virksomhed Pleo har annonceret, at 15 pct. af deres stillinger vil blive lagt ned. Meta og Amazon vil sige farvel til 11.000 og 10.000 ansatte. (Side 8)

.\\˙ MarketWire