Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Sænket kursmål kan ramme Carlsberg på black friday

25/11 08:28

Ændrede kursmål kan sætte Carlsberg og Rockwool i bevægelse fredag, hvor der målt på C25-indekset næppe er udsigt til større forskydninger fra åbningen.

Amerikanerne melder sig på banen igen efter at have fejret thanksgiving og holdt børserne i USA lukket torsdag.

Men det bliver dog kun på halv kraft, da Wall Street lukker tidligt, og mange amerikanere vil gå i butikker for at jagte tilbud på black friday.

Den store udsalgsdag skaber ofte opmærksomhed om detailsektoren på de amerikanske børser, og det er muligt, at eventuelle kursbevægelser kan smitte lidt af på Pandora.

C25-indekset sluttede torsdag 1,1 pct. højere i 1677,10 og er samlet steget 1,8 pct. over ugen.

KURSMÅL FOR CARLSBERG OG ROCKWOOL I HVER SIN RETNING

Morgenens fokusaktier tæller Carlsberg og Rockwool, der har været til eftersyn hos nogle af de store børshuse.

Carlsberg har fået skåret sin anbefaling hos SEB til "hold" fra "køb", og kursmålet er sænket til 980 kr. fra 1180 kr. Det fremgik sent torsdag af data fra Bloomberg News.

Med en slutkurs for Carlsbergs aktie på 905,40 kr. torsdag, indikerer SEB's nye kursmål fortsat et potentiale på over 8 pct.

Rockwool har modsat fået løftet sit kursmål hos Morgan Stanley med 100 kr. til 1650 kr. Det berettiger stadig til den neutrale anbefaling "ligevægt.

Derudover har Svenska Handelsbankens analytikere ifølge det amerikanske nyhedsbureau valgt at løfte anbefalingen for Rockwools aktie til "hold" fra "sælg".

PANDORA KAN HÅBE PÅ TRAVLHED

Pandora kan håbe på travlhed i sine butikker fredag, hvor det vanen tro vrimler med tilbud. I smykkekædens amerikanske netbutik reklamerer Pandora med 30 pct., mens der er 20 pct. på en række varer i den danske netbutik.

Pandora lukkede torsdag 0,5 pct. højere i 492 kr.

A.P. Møller-Mærsks aktionærer kan vanen tro skæve til ratenyt fra Kina. Her offentliggøres det ugentlige Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden. I denne uge faldt indekset for 24. uge i træk.

Mærsks B-aktie lukkede torsdag 0,4 pct. højere i 15.115 kr.


.\\˙ MarketWire