Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fransk flykoncern får svært ved at nå leverancemål i 2022

2/12 11:34

Den franske flykoncern Airbus skal rubbe neglene, hvis målet for 2022 i forhold til flyleveringer skal indfries.

Det estimeres, at Airbus i november leverede 66 fly, hvilket betyder, at der skal stå 137 fly færdige i december, hvilket vil være noget nær rekord, skriver Reuters.

Airbus har allerede leveret omkring 563 fly i år, oplyser kilder.

Den franske flykoncern har et mål om levere omkring 700 fly i år.

Det er set før, at tempoet speedes op i julemåneden. I december 2019 satte leverancerne rekord med 138 fly, hvilket var før covid-19 ramte, og forsyningskæderne sandede til.

Airbus kommer selv med novembertallene den 8. december. Og her ventes det, at der også kommer en melding om årets mål.

Kilder siger dog til Reuters, at det ikke er utænkeligt, at Airbus når i mål, da mønstret viser, at der er en tendens til positive overraskelser i slutningen af året.

Topchef i Airbus, Guillaume Faury, afviser at kommentere om 2022-målet er i sigte.

Aktien stiger 1,3 pct. på børsen i Paris fredag middag.

.\\˙ MarketWire