Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Brølstærk jobrapport sender dollar på vinderkurs

2/12 15:09

Endnu en brølstærk amerikansk jobrapport har fredag fået investorerne til at flokkes om dollar i forventning om, at den amerikanske centralbank må køre med relativt høje renter en rum tid endnu.

Euro koster fredag efter 1,0455 dollar mod 1,0500 dollar torsdag eftermiddag.

Arbejdsmarkedsrapporten viser en jobskabelse uden for landbruget på 263.000 personer i november. Det er noget højere end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 200.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Arbejdsløsheden var ifølge rapporten uændret 3,7 pct., hvilket er tæt på den 50-årige bund på 3,5 pct. fra 2019.

Og endelig viser rapporten en langt større stigning i de gennemsnitlige timelønninger på 5,1 pct. på årsbasis mod en ventet stigning på 4,6 pct. Desuden er oktober-tallet oprevideret til en vækst i timelønningerne på 4,9 pct. fra tidligere meddelt 4,7 pct.

Efter seks renteforhøjelser i år - heraf de seneste fire på 75 basispoint - sagde den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, ellers tidligere på ugen, at banken snart er parat til at skrue ned for tempoet for renteforhøjelserne. Derfor regner markedet også med en forhøjelse på 50 basispoint i december, og det vil jobrapporten næppe ændre på, vurderer valutastrateg i Nordea Niels Christensen over for MarketWire.

- Vi må gå ud fra, at det bliver 50 basispoint, men markedets forventninger har både før og efter Powells tale i vores øjne været ret aggressive, når det kommer til, hvornår der kommer rentenedsættelser.

- Forventningen har været, at de kommer hurtigt og bliver relativt markante, og de forventninger vil blive rullet lidt tilbage efter jobrapporten, vurderer Nordeas valutastrateg.


.\\˙ MarketWire