Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Topdanmark/CEO: Ser ind i store prisforhøjelser på genforsikring

24/1 09:32

Forsikringskoncernen Topdanmark ser ind i store prisforhøjelser på genforsikringsmarkedet, hvor der også er udsigt til skærpede betingelser.

Det siger Topdamarks administrerende direktør, Peter Hermann, i et interview med MarketWire efter selskabets regnskab for 2022.

- Genforsikringsmarkedet ser meget hårdt ud i øjeblikket. Vi har en katastrofeforsikring, der først skal fornyes ved halvåret, men vi kigger allerede på markedet og taler med forskellige spillere, siger Peter Hermann.

Udsigten til stigende genforsikringspriser er også en medvirkende årsag til, at Topdanmark har justeret lidt i sine forventninger til det forsikringstekniske nøgletal, combined ratio, i 2023.

Det ventes nu nemlig at blive lidt ringere end antaget i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, hvor Topdanmark første gang kom med forventninger til 2023.

- Priserne på genforsikring kommer til at stige - det tyder alt på. Hvor meget vil jeg nødigt sige, for der er også lidt konkurrence i det, men vi taler tocifrede stigningstakter i priserne.

- Derudover er der også krav fra genforsikringsselskaber om, at vi beholder en større risiko selv, siger Peter Hermann.

.\\˙ MarketWire