Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

North Media ramte nedre ende af egen prognose i 2022

6/2 10:54

North Medias foreløbige regnskabstal for 2022 viser resultater i den nedre ende af den seneste nedjusterede resultatprognose fra den 2. november.

Omsætningen landede på 995 mio. kr. sidste år mod ventet 995-1010 mio. kr. Driftsresultatet blev 192 mio. kr. mod ventet 190-200 mio. kr.

North Media, der driver portaler og budvirksomhed, måtte se omsætningen i sin budforretning, Last Mile, falde med 6 pct., da høje papirpriser og stigende inflation fik kunder i detailhandelen til at vælge mindre formater og færre tilbudsaviser til udbringning.

Inden for Digital Service havde Boligportalen og jobportalen Ofir tocifret vækst, og det samlede forretningsområde øgede omsætningen med 10 pct. og nåede en overskudsgrad på 7,9 pct.

Det elektroniske nøglesystem Bekey lykkedes ifølge North Media ikke med at opbygge nye kundegrupper. En ny ledelse af Bekey skal nu forsøge at skabe fundamentet for skalerbarhed og vækst.

North Media venter i 2023 en omsætning på 920-975 mio. kr. samt et driftsresultat, EBIT, før særlige poster på 125-160 mio. kr.

Tabel over North Medias foreløbige regnskabstal for 2022:

 

Mio. kr.
FY 2022
FY 2020
Nettoomsætning
995
1045,4
EBIT før særlige poster
192
240,2
Resultat før skat
-
388,1
Resultat efter skat
-
306,8

 

North Medias forventninger til 2023:

 

Mio. kr.
Ved FY 2022
Omsætning
920-975
EBIT før særlige poster
125-160

 

.\\˙ MarketWire