De lange obligationer har tabt voldsomt meget dette forår. Se bare på 1% Nykredit 30 årig: http://www.nasdaqomxnordic.com/bonds/denmark/microsite?Instrument=XCSE1NYK01E30DA53
Kurs
98,8 januar 2021
89,69 ultimo 2021
<65 medio juni 2022
68,5 ultimo juni 2022
Hvis man har købt fra starten og realiserer nu, har man tabt 30%. Det skal holdes op mod de 30 gange 1%, man i alt havde udsigt til at tjene, hvis man købte og holder til udløb om 30 år.
Der er 6,7 mia kr cirkulerende i det papir alene, så nogen har tabt 2 mia undervejs. Her kommer mit spørgsmål: Hvem er det? Hvem har dog købt 1% 30-årige obligationer til næsten pari?
Kurs
98,8 januar 2021
89,69 ultimo 2021
<65 medio juni 2022
68,5 ultimo juni 2022
Hvis man har købt fra starten og realiserer nu, har man tabt 30%. Det skal holdes op mod de 30 gange 1%, man i alt havde udsigt til at tjene, hvis man købte og holder til udløb om 30 år.
Der er 6,7 mia kr cirkulerende i det papir alene, så nogen har tabt 2 mia undervejs. Her kommer mit spørgsmål: Hvem er det? Hvem har dog købt 1% 30-årige obligationer til næsten pari?
4/7 2022 08:21 1
104294 Nogen der tænker langsigtet og går meget op i risikoafdækning og risikospredning.
4/7 2022 09:15 TeamGarlic 5104295 Det tror jeg en del institutionelle investorer har gjort. Jeg kender en portefølje-forvalter, hvor man forsøgte sig med kapitalbevarelse og gearede formuen og investerede på spændet mellem realer og stater eller investerede i realer alene. Du kunne låne et meget stort beløb til en negativ rente og investere til en lille positiv rente. Men 30% fald gør noget ved udtrykket "kapitalbevarelse"....
Flere af mine kunder er market makere i obligationer og det gør skisme ondt at møde ind hver dag og kigge på alle beholdningerne. Alle leder efter muligheder for at hedge sig.
Flere af mine kunder er market makere i obligationer og det gør skisme ondt at møde ind hver dag og kigge på alle beholdningerne. Alle leder efter muligheder for at hedge sig.
Ja, det var en overgang ret populært for nogle at lave gearede investeringer i lange obligationer, finansieret ved den korte rente. Hvis f.eks. obligationerne gav et afkast på 2 procent og finansieringen kostede 0 procent, ville man jo ved en 5x gearing få et fint afkast på 10 procent.
Men dem der gjorde det glemte risikoen for en stigende rente, eller troede ikke, at renten kunne stige så meget.
Jeg husker for et par år siden, da nogen ville sælge mig en sådan investering. Jeg stillede spørgsmål til risikoen ved rentestigninger. Det var jeg nok ikke den første der gjorde, for de kunne med det samme vise mig et regneark med konsekvensen af forskellige rentestigninger. Jeg takkede pænt nej til investeringen, da jeg mente rentestigningerne kunne blive langt større end deres "worst case" - og det er det så også endt med.
Men dem der gjorde det glemte risikoen for en stigende rente, eller troede ikke, at renten kunne stige så meget.
Jeg husker for et par år siden, da nogen ville sælge mig en sådan investering. Jeg stillede spørgsmål til risikoen ved rentestigninger. Det var jeg nok ikke den første der gjorde, for de kunne med det samme vise mig et regneark med konsekvensen af forskellige rentestigninger. Jeg takkede pænt nej til investeringen, da jeg mente rentestigningerne kunne blive langt større end deres "worst case" - og det er det så også endt med.
6/7 2022 23:17 bgadk 0104321 Som sådan er det blevet endnu mere profitabelt at låne kort og købe lange obligationer. Rentespændet over tid er ret højt for tiden.
Selvfølgelig er det trist med kurstabet, hvis man bliver tvunget til at realisere obligationerne nu, hvilket en del nok er blevet tvunget til i panik eller af bankerne.
Sålænge den korte rente ikke overstiger 1%, så kan man stadig finansere sine udgifter på det korte lån med indtægterne fra det lange, men der er der nok mange som er gået i panik ved en udsigt til en kort rente på over 1%, som vil betyde at der løbende tabes penge.
Selvfølgelig er det trist med kurstabet, hvis man bliver tvunget til at realisere obligationerne nu, hvilket en del nok er blevet tvunget til i panik eller af bankerne.
Sålænge den korte rente ikke overstiger 1%, så kan man stadig finansere sine udgifter på det korte lån med indtægterne fra det lange, men der er der nok mange som er gået i panik ved en udsigt til en kort rente på over 1%, som vil betyde at der løbende tabes penge.
4/7 2022 09:29 4104296 Det er i øvrigt en forholdsvis lille serie, så der kan også have været spekulationer om opkøb af en illikvid serie med "tro" på indlåsningseffekt og dermed en skæv prisfastsættelse
7/7 2022 08:20 CharlesPonzi321 0104326 Voldsomt, og så skal den forringede købekraft via inflationen lægges oven i. EurChf er under 1 nu ! Gad vide om tyskerne har accepteret en på definitionen talentløs ecb chef, som eneste politisk mulige måde at komme ud af euroen på.
Jeg synes Lagarde, og Draghi før hende, har gjort det udmærket indenfor de grænser og muligheder de har.
Det er normalt tyskerne som er talentløse når det kommer til makroøkonomisk styring.
Tyskerne vil aldrig melde sig ud af euroen. Det har de ikke råd til!
Det er normalt tyskerne som er talentløse når det kommer til makroøkonomisk styring.
Tyskerne vil aldrig melde sig ud af euroen. Det har de ikke råd til!
Selv synes jeg både Draghi og Lagarde har gjort det elendigt. Men indrømmet, det er ikke let at være chef for en centralbank for en række lande der hver især har frihed til at føre deres egen finanspolitik, og det er det store problem med euroen:
Hvis nogle af euro-landene fører en uansvarlig finanspolitik afspejles det ikke i valutakurserne, som man ellers ser det. I stedet afspejles det i renten på de pågældende landes statsobligationer. Men her har vi desværre set (og ser fortsat), at ECB laver støtteopkøb af de pågældende landes statsobligationer for at holde renten nede. Tidligere var det nok især for at holde renten nede generelt, men i dag ligner det mere frygt for, om et eller flere sydeuropæiske lande vil ende med at melde sig ud af euroen.
Jeg er enig i, at det er ekstremt usandsynligt, at Tyskland vil melde sig ud af euroen.
Hvis nogle af euro-landene fører en uansvarlig finanspolitik afspejles det ikke i valutakurserne, som man ellers ser det. I stedet afspejles det i renten på de pågældende landes statsobligationer. Men her har vi desværre set (og ser fortsat), at ECB laver støtteopkøb af de pågældende landes statsobligationer for at holde renten nede. Tidligere var det nok især for at holde renten nede generelt, men i dag ligner det mere frygt for, om et eller flere sydeuropæiske lande vil ende med at melde sig ud af euroen.
Jeg er enig i, at det er ekstremt usandsynligt, at Tyskland vil melde sig ud af euroen.
Problemet er dels den måde Euroen blev etableret på, men også den måde den blev administreret(ledet) på før Draghi.
Fejlene er mange, men bortset fra Grækenland, så er det ikke uansvarlig finanspolitik som er blandt dem.
Man kan nævne:
- Man kan ikke etablere en fælles valuta uden også at have fælles finanspolitik, som sikrer udligning landene i mellem. I USA er der massive finanspolitiske overførsler fra de rige Stater til de fattigere, og de øges i krisetider igennem arbejdsløshedsunderstøttelse, Medicaid, Medicare og offentlige arbejder.
En sådan mekanisme findes kun i begrænset opfang i EU, hvilket nok kunne gå da man ikke havde fælles mønt, men det bliver et problem i krisetider.
- Man skulle aldrig kun have lavet et formål med ECB, nemlig kun inflationsbekæmpelse. Det er både dumt og urealistisk. Det er smartere som i USA med dobbelt formålsparagraf med både vækst(og dermed lav arbejdsløshed) og lav inflation som formål.
Ingen lande vil finde sig i permanent stagnation, bare fordi inflationens skal holdes nede i andre lande.
Og det er spild af liv, mennesker og resourcer. Faktisk er det endnu vigtigere i Europa, da folk er mindre mobile på grund af kulturforskellene end folk er i USA.
Så folk flytter ikke så nemt fra lavvækst til højvækst områder, og dermed må EU sørge for at væksten kommer ud i alle lande.
- Italien og Grækenland kom ombord i Euroen med en for høj kurs for deres Lira og Drachma. Det betød at de blev ukonkurrence dygtige samt at deres Eurogæld blev for høj. Man skulle have taget dem med til lavere kurs, så gælden blev devalueret og de nemmere kunne konkurrere. Men de ville hellere med til en høj kurs som gjorde dem "rigere", men også med færre muligheder for at vækste og servicere deres eksisterende gæld.
Fejlene er mange, men bortset fra Grækenland, så er det ikke uansvarlig finanspolitik som er blandt dem.
Man kan nævne:
- Man kan ikke etablere en fælles valuta uden også at have fælles finanspolitik, som sikrer udligning landene i mellem. I USA er der massive finanspolitiske overførsler fra de rige Stater til de fattigere, og de øges i krisetider igennem arbejdsløshedsunderstøttelse, Medicaid, Medicare og offentlige arbejder.
En sådan mekanisme findes kun i begrænset opfang i EU, hvilket nok kunne gå da man ikke havde fælles mønt, men det bliver et problem i krisetider.
- Man skulle aldrig kun have lavet et formål med ECB, nemlig kun inflationsbekæmpelse. Det er både dumt og urealistisk. Det er smartere som i USA med dobbelt formålsparagraf med både vækst(og dermed lav arbejdsløshed) og lav inflation som formål.
Ingen lande vil finde sig i permanent stagnation, bare fordi inflationens skal holdes nede i andre lande.
Og det er spild af liv, mennesker og resourcer. Faktisk er det endnu vigtigere i Europa, da folk er mindre mobile på grund af kulturforskellene end folk er i USA.
Så folk flytter ikke så nemt fra lavvækst til højvækst områder, og dermed må EU sørge for at væksten kommer ud i alle lande.
- Italien og Grækenland kom ombord i Euroen med en for høj kurs for deres Lira og Drachma. Det betød at de blev ukonkurrence dygtige samt at deres Eurogæld blev for høj. Man skulle have taget dem med til lavere kurs, så gælden blev devalueret og de nemmere kunne konkurrere. Men de ville hellere med til en høj kurs som gjorde dem "rigere", men også med færre muligheder for at vækste og servicere deres eksisterende gæld.
Har Danske Bank tabt på obligationerne?
Danske Bank: "På grund af ugunstige forhold på de finansielle markeder, og især den negative effekt af de hurtige rentestigninger, nedjusterer vi dog forventningen til årets resultat, idet vi forventer væsentligt lavere handelsindtægter og indtjening fra forsikringsaktiviteterne." https://danskebank.com/da/news-og-insights/nyhedsarkiv/company-announcements/2022/sm10072022
Redegørelsen kunne være mere tydelig. Kernen i problemet anføres som "hurtige rentestigninger". Det vil selvfølgelig medføre *hurtige kurstab på lange obligationer*. Sådan udtrykker de sig bare ikke. I stedet snakker de om "lavere handelsindtægter".
Danske Bank: "På grund af ugunstige forhold på de finansielle markeder, og især den negative effekt af de hurtige rentestigninger, nedjusterer vi dog forventningen til årets resultat, idet vi forventer væsentligt lavere handelsindtægter og indtjening fra forsikringsaktiviteterne." https://danskebank.com/da/news-og-insights/nyhedsarkiv/company-announcements/2022/sm10072022
Redegørelsen kunne være mere tydelig. Kernen i problemet anføres som "hurtige rentestigninger". Det vil selvfølgelig medføre *hurtige kurstab på lange obligationer*. Sådan udtrykker de sig bare ikke. I stedet snakker de om "lavere handelsindtægter".
Ja, øget usikkerhed i markedet, med stigende renter og krigen i Ukraine, afleder mindre handelsaktivitet. Økonomien trækker sig sammen og kunderene sidder på hænderne i stedet for bl.a. handle aktier, færre handler på ejendomsmarkedet, færre nye kreditter, færre konverteringer. Alt sammen noget der skærer i indtægterne.
Der har tidligere været en artikel på PI om private investorers handelsaktivitet, var faldet med 87 % i 2022, januar - maj.
Der har tidligere været en artikel på PI om private investorers handelsaktivitet, var faldet med 87 % i 2022, januar - maj.
11/7 2022 22:35 bgadk 0104403 Jeg synes ikke de er specielt klare. For mig er der væsentlig forskel på om Danske Bank:
1) Bogfører kurstab på egen obligations beholdning, fordi de er "mark-to-market", men obligationerne er ikke solgt, så tabet er ikke realiseret.
2) Bogfører kurstab på egen obligationsbeholdning fordi de har solgt i panik og tabet ER realiseret.
3) Den mindre aktivitet på markederne fører til lavere provisitions indtægter.
Nummer 1) er helt ok med mig. 2) er rigtig skidt, medens 3) er midlertidig negativt.
1) Bogfører kurstab på egen obligations beholdning, fordi de er "mark-to-market", men obligationerne er ikke solgt, så tabet er ikke realiseret.
2) Bogfører kurstab på egen obligationsbeholdning fordi de har solgt i panik og tabet ER realiseret.
3) Den mindre aktivitet på markederne fører til lavere provisitions indtægter.
Nummer 1) er helt ok med mig. 2) er rigtig skidt, medens 3) er midlertidig negativt.
