Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo: Forskere bag Alzheimers-studie ser stort potentiale

9/11 10:13

Mens børshuse som Jefferies, Citi og Credit Suisse tvivler på, at Novo Nordisk vil bekoste et stort fase 3-studie med GLP-1 i Alzheimers sygdom, så er britiske forskere bag de netop offentliggjorte fase 2-data opmuntrede over GLP-1's potentiale.

Studiet blev gennemført i universitetsregi, og dr. Paul Edison, der ledede fase 2-studiet, er ligesom sine medforskere begejstret over studiets resultater, skriver branchemediet Medwatch.

- At kunne demonstrere en forandring i kognitionen er meget signifikant, da de fleste studier på området ikke har været i stand til at demonstrere det i et fase 2-studie, siger dr. Paul Edison til Medwatch.

- Jeg tror, at der kan være et stort potentiale for denne klasse af lægemidler som en behandlingsmulighed for Alzheimers, det kan meget vel blive ét af flere lægemidler, som denne sygdom har brug for, og dette kunne måske være et af de tidlige af slagsen, siger han til mediet.

Novo har tidligere meddelt, at resultaterne af det britiske fase 2-studie kun er en af flere faktorer, der vil afgøre, om det vil sende sin nyeste GLP-1-analog, Semaglutid, i fase 3 mod Alzheimers.

Ifølge Credit Suisse kan det koste over 1 mia. dollar at gå i fase 3, og sammenholdt med en lang række kuldsejlede projekter på området taler det imod et studie, mener børshuset, der dog ikke vil udelukke, at Novo ser anderledes på det.

Nogenlunde samme vurdering har Jefferies.

- Resultaterne giver Novo Nordisk et dilemma, skriver analytiker Peter Welford.

- Taget i betragtning hvor svært det er at vise effekt i fase 3-Alzheimers-studier og omkostningen ved at drive store programmer for denne sygdom, vil dette ikke være en let beslutning.

/ritzau/FINANS