Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla/Nordnet: Overvejer Elon Musk endnu et aktiesplit?

11/1 07:26

Tesla-aktien har kørt stærkt det seneste år med en stigning på 838 pct. og en stigning siden nytår på 24,7 pct., og med en aktiekurs, der nærmer sig et firecifret niveau dollar, er selskabet måske i gang med at planlægge sit næste aktiesplit.

Det skriver Nordnets investeringsøkonom Per Hansen.

Teslas markedsværdi var fredag ved lukketid 834 mia. dollar svarende til 5070 mia. kr., og det seneste års optur har ifølge Per Hansen blandt andet været drevet af indlemmelsen i S&P 500-indekset. Det skete med den højeste markedsværdi nogensinde.

I mellemtiden er selskabet stifter og koncernchef, Elon Musk, blevet verdens rigeste mand, da han, på grund af den fortsat stigende aktiekurs, i sidste uge overhalede Jeff Bezos fra Amazon som den mest velhavende mand.

Værdiansættelsen af Tesla er cirka 5 gange markedsværdien for de tyske bilaktier såsom Mercedes, BMW og Volkswagen.

- Tesla er ikke kun en elbilsaktie, men bliver af investorerne tillagt en ekstrem værdi inden for batteriteknologi, rumfart, solenergi og andre af de aktiviteter, som Elon Musk er med i, vurderer Nordnets investeringsøkonom.

Per Hansen fremhæver, at Teslas aktiekurs får understøttelse af et ekstremt momentum, hvor det anføres, at Tesla har muligheden for det fremtidige førerskab inden for mange områder.

- Skeptikerne medgiver, at Elon Musk har gjort det fantastisk, men at elektrificeringen og den grønne omstilling ikke kun hviler på et selskab eller en person, men at der er mange muligheder også for dem, som nok er kommet senere i gang, men som fortsat har en mulighed for at få en god position, skriver Per Hansen.

Det er ikke mere end fem måneder siden Tesla sidst splittede sin aktie i fem, og aktien er steget meget siden. Per Hansen spørger derfor, om Tesla i det mindste ikke overvejer at ændre sin aktiestørrelse endnu engang?

- En kage bliver ikke større af at blive skåret i flere stykker, men det kan øge appetitten, og det kan have en betydning for købsbeslutningen, slutter investeringsøkonomen.

/ritzau/FINANS