Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas vil splitte aktien i fem inden udgangen af første halvår

5/3 11:49

Vestas vil gennemføre et aktiesplit, således at en enkelt aktie bliver til fem.

Det fremgår af en indkaldelse til selskabets generalforsamling 8. april, som vindmølleproducenten har sendt ud fredag morgen.

- Det er bestyrelsens hensigt at gennemføre et aktiesplit i forholdet 1:5 inden udgangen af første halvår af 2021, således at hver eksisterende aktie på nominelt 1,00 kr. opdeles i fem nye aktier på nominelt 0,20 kr., skriver Vestas .

I forbindelse med generalforsamlingen vil der også blive skiftet ud i bestyrelsen på en enkelt post, idet der foreslås nyvalg af Kentaro Hosomi i stedet for Carsten Bjerg, som har været med på bestyrelsesholdet siden 2011, men har valgt ikke at opstille til genvalg.

Kentaro Hosomi kommer ind i forbindelse med, at Mitsubishi Heavy Industries har fået en større ejerandel i Vestas, efter at Mitsubishi sidste år solgte sin halvpart i MHI Vestas Offshore Wind til Vestas - og Vestas herefter blev helejer af selskabet.

I forbindelse med annonceringen af transaktionen 29. oktober, udtalte Vestas' administrerende direktør, Henrik Andersen, at han så frem til at byde Kentaro Hosomi velkommen i bestyrelsen.

/ritzau/FINANS