Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tesla kører op i formarkedet på skyhøjt kursmål fra Ark

22/3 12:41

Tesla indikeres 3,2 pct. højere i 676 dollar, efter at Cathie Woods Ark Investment Management forventer, at elbilaktien kan nå 3000 dollar inden 2025.

Det skriver Bloomberg News, der pointerer, at selskabet med den kurs og det nuværende antal aktier vil have en markedsværdi på tæt ved 3000 mia. dollar svarende til 18.720 mia. dollar.

Ark ser 50 pct. chance for, at Tesla kan levere fuldt ud selvkørende biler inden for fem år, hvilket kan give selskabet mulighed for at skalere sin robotaxi-service.

Cathie Wood har været en af Teslas største støtter og hendes flagskibsfond ejer en stor del i Tesla. Da Tesla-aktien faldt tilbage i februar, købte hun flere aktier, og Arks fonde ejer mere end 4 mio. Tesla-aktier.

I det mest optimistiske scenarie vurderer Ark, at Tesla kan nå en kurs på 4000 dollar i 2025 og i det mest negative scenarie ventes en aktiekurs på 1500 dollar. Ark venter, at Tesla vil sælge 5-10 mio. biler i 2025.

Ark Invest er en global kapitalforvalter, der har specialiseret sig i tematiske teknologiinvesteringer.

Arks Innovations ETF havde et fantastisk 2020 med en stigning på mere end 140 pct., idet mange af selskaberne i fonden blev hjulpet af coronakrisen.

/ritzau/FINANS