Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora/SHB: Når pandemien falmer, skal salget vise sit værd

13/4 08:16

Pandora har fået et midlertidigt løft fra coronapandemien - og det er derfor for tidligt at fastslå, at smykkevirksomheden efter flere års problemer har fået salget på ret køl.

Sådan lyder vurderingen fra Handelsbanken i en kommentar. Banken har en salgsanbefaling for aktien og et kursmål på 475 kr.

- Det er for tidligt at konkludere, at Pandora har formået at stabilisere deres salgsperformance i kølvandet på flere års udfordringer, skriver banken.

Smykkevirksomheden fremlagde i sidste uge en handelsopdatering med foreløbige tal for første kvartal. Selv om næsten en tredjedel af Pandoras butikker var lukket, leverede Pandora en organisk vækst på 13 pct. i første kvartal fra samme periode sidste år.

Men Handelsbanken ventede, Pandora ville præstere en omsætningsvækst på 19 pct. i kvartalet. Banken ser derfor tegn på, at konkurrenterne er ved at genvinde markedsandele.

- Vi anerkender dog, at udviklingen det seneste år, hvor en stor del af Pandoras butikker har været lukket, kan have maskeret de faktiske underliggende operationelle fremskridt, skriver Handelsbanken videre.

Det er bankens vurdering, at Pandoras onlinesalgskanal har draget "uforholdsmæssigt" stor nytte af midlertidig medvind fra nedlukning af egne og konkurrenters butikker.

- Disse faktorer har mere end fuldt ud kompenseret for salgstabet fra de lukkede butikker. I takt med at coronarestriktionerne lempes, og konkurrenterne genåbner deres butikker, vurderer vi, at medvinden fra disse midlertidige faktorer vil falme ud, skriver Handelsbanken.

Handelsbanken fastholder på nuværende tidspunkt sin forventning om, at selskabet vil levere en organisk salgsvækst på 10 pct. for helåret 2021.

- I sidste ende afhænger dette dog i høj grad af, hvor stor en del af Pandoras solide performance de seneste måneder der kommer til at tabe terræn, når den midlertidige pandemirelaterede medvind falmer, skriver banken.

Selskabet fastholdt i forbindelse med offentliggørelsen af de foreløbige regnskabstal sine forventninger til hele året om en organisk vækst "over 8 pct." og EBIT-margin på "over 21 pct.".

I 2020 var den organiske vækst minus 11 pct. og EBIT-margin 14,1 pct. og 20,1 pct. eksklusive restruktureringsomkostninger.

I mandagens handel faldt Pandora-aktien med 0,9 pct. til 681,80 kr.

/ritzau/FINANS