Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo/Jefferies: Høj markedskurs kan ikke regnes hjem

6/8 06:46

Selv om Novo Nordisk får løftet sit kursmål hos Jefferies, mener det amerikanske børshus stadig, at Novo er kraftigt overvurderet.

Det fremgår af et notat fra banken.

Anbefalingen er uændret "underperform", mens kursmålet er hævet til 415 kr. fra 375 kr. Til sammenligning lukkede Novo-aktien torsdag 5,2 pct. højere i 642,70 kr.

Ifølge Jefferies' modeller handles Novo-aktien til 25 gange den estimerede indtjening i 2025, hvilket er tæt på dobbelt op i forhold til andre større medicinalselskaber. Det gælder blandt andet Sanofi, Astrazeneca og Roche, som Jefferies foretrækker frem for Novo.

- Novo er den europæiske large-cap farmaaktie med den laveste diversifikation inden for behandlingsområder, hvilket øger eksponeringen mod risici som den igangværende udhuling af det amerikanske insulinmarked, og muligvis også det kinesiske; trusler mod GLP-1-forretningen; og et potentielt lavere topsalg inden for fedme, skriver Jefferies.

Banken ser desuden risiko for prispres inden for GLP-1 til behandling af type 2-diabetes.

Jefferies nye og højere kursmål indikerer et negativt potentiale i Novo-aktien på 35 pct.

/ritzau/FINANS