Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Blandede markeder med afventende investorer

13/10 06:32

De asiatiske aktiemarkeder udvikler sig blandet onsdag, hvor bekymringer om stigende inflation blander sig med overraskende stærke kinesiske eksportdata, men mange investorer afventer referatet fra det seneste møde i den amerikanske centralbanks pengepolitiske udvalg samt de amerikanske forbrugerprisdata.

- I den her uge overskygger inflationen stort set alt det andet, for det skubber Federal Reserves forventninger den ene eller den anden vej, så det er bare meget dominerende, siger chefstrateg Stefan Hofer fra LGT i Asia Pacific ifølge Reuters.

MSCI's Asia APEX 50-indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,2 pct.

Sideløbende peger de store amerikanske indeksfutures på fald på op til 0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo har markedet zig-zagget sig gennem formiddagens handel.

- Da den amerikanske økonomi ser ud til at køre langsommere end forventet, og Kinas vækstudsigter skæmmes af Evergrandes gældsproblemer, skifter investorer til indenlandske efterspørgselsorienterede aktier, siger chefstrateg Masayuki Kubota fra Rakuten Securities i Tokyo til Reuters.

Det toneangivende aktieindeks Nikkei 225 falder 0,2 pct., og det brede Topix-indeks dropper ligeledes 0,2 pct.

På det kinesiske fastland er markedsstemningen blandet. Shanghai Composite falder 0,6 pct., mens CSI 300 stiger 0,1 pct.

Hongkongs børs har fra morgenstunden være lukket på grund af en tropisk tyfon, der hærger i området.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,2
Topix-0,2
Hongkongs Hang SengLukket
China Shanghai Composite-0,6
China CSI 300
+0,1
Taiwan Taiex-0,6
Sydkoreas Kospi+1,2
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI+1,5
Sydney ASX 200-0,2

Indeksværdi klokken 5.25.

/ritzau/FINANS