Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Wall Street-banker ventes at rapportere rekordoverskud for 2021

10/1 07:52

Wall Streets største banker står til at fremlægge rekordoverskud for 2021 takket være kolossale gebyrer og lavere end ventet tab på lån under pandemien.

Det skriver Financial Times.

På trods af udsigten til overskud, advarer analytikerne om, at det kan tage år før en gentagelse af rekordindtjening vil finde sted.

- Man skal måske helt frem til 2024, før indtjeningen er højere end i 2021, siger Matt O'Connor fra Deutsche Bank.

Citigroup og JPMorgan Chase er de første store banker, der skal offentliggøre resultaterne for fjerde kvartal, og de aflægger rapport torsdag.

De følges af Goldman Sachs 18. januar og derefter af Morgan Stanley og Bank of America den 19. januar.

Analytikerne venter, at alle disse banker undtagen Citi vil rapportere det højeste overskud nogensinde, ifølge estimater, der er indsamlet af Bloomberg, og historiske indtjeningsdata fra S&P Capital IQ.

På trods af skepsis fra flere analytikere, så giver udsigten til renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i 2022 næring til optimismen om, at bankerne kan være klar til endnu et stærkt år.

- Vi venter, at bankaktier fortsat vil overgå markedet i 2022, skriver Jason Goldberg, analytiker hos Barclays, i et notat til kunderne i denne uge.

Indtjeningen i 2021 blev gavnet af frigivelse af reserver, som bankerne havde sat til side for at dække potentielle tab fra lån, som de frygtede ikke ville kunne indfries som følge af pandemien.

Tabene har indtil videre vist sig langt mindre end frygtet.

Goldman-analytikere anslår, at de syv store banker, som Goldman dækker, nu har frigjort 36 mia. dollar af de 50 mia. dollar, som de oprindeligt havde afsat til tab på lån.

.\\˙ MarketWire