Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo Q1: Vækst og opjustering drevet af Ozempic - NY

29/4 09:58

Novo Nordisk har leveret langt bedre end ventet i første kvartal. Derfor opjusterer medicinalkæmpen sine forventninger til 2022 markant efter en bedre end ventet udvikling til blandt andet diabetesbehandlingen Ozempic og den orale udgave af Ozempic, Rybelsus.

Det betyder også, at hele regnskabet for første kvartal, der ellers først skulle have været offentliggjort onsdag i næste uge, er blevet serveret fredag morgen.

Novo Nordisk omsatte i første kvartal for 42.031 mio. kr. mod ventet 39.292 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Novo Nordisk.

Det blev omsat til et driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 19.147 mio. kr. mod ventet 17.126 mio. kr., mens nettooverskuddet blev 14.210 mio. kr. mod ventet 12.623 mio. kr.

GLP-1-FORRETNING DRIVER BEDRE END VENTET UDVIKLING

Novo Nordisk leverede i første kvartal et noget bedre samlet salg af diabetesmidler end ventet i markedet.

Og det var særligt - og endnu en gang - de storsælgende GLP-1-analoger, der trak det største læs for det danske medicinalselskab.

Novo Nordisks største enkeltprodukt, Ozempic, solgte i første kvartal for 12.035 mio. kr. mod ventet 10.733 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Novo selv.

Det svarer til en fremgang på hele 70 pct. i lokal valuta.

Samlet solgte Novo Nordisk diabetesmidler for 33,3 mia. kr. i første kvartal mod ventet 31,6 mia. kr. blandt analytikerne.

Ozempics forgænger, Victoza, der skal tages én gang dagligt mod Ozempics én gang ugentligt, solgte i første kvartal for 3322 mio. kr. mod ventet 3370 mio. kr. af analytikerne.

Rybelsus, der er en oral udgave af Semaglutid - virkemidlet i Ozempic - solgte i kvartalet for 2063 mio. kr. mod ventet 1912 mio. kr.

FEDMEFORRETNINGEN SÆLGER BEDRE END VENTET

Novos fedmeforretning har også kørt bedre end ventet i årets tre første måneder, hvor salget steg til 3402 mio. kr. fra 1551 mio. kr. Her ventede analytikerne 2663 mio. kr.

Novos nye vægttabsmiddel, Wegovy, der blev lanceret i USA i juni sidste år, solgte for 1404 mio. kr. mod estimeret 888 mio. kr. og vokser dermed også hastigt, selv om Novo Nordisk har været udfordret af problemer med at få forsyningen af de laveste startdoser op i gear på grund af vanskeligheder hos en underleverandør.

Den underleverandør har dog nu igen startet produktionen af alle doser, oplyser Novo Nordisk i fredagens regnskab.

Dermed venter medicinalselskabet fortsat at kunne holde sin køreplan og efterkomme al efterspørgsel i løbet af andet halvår i år.

Salget af vægttabsmidlet Saxenda steg til 1998 mio. kr. fra 1551 mio. kr. mod ventet 1780 mio. kr.

OPJUSTERING OVERGÅR ANALYTIKERNES FORVENTNINGER

Novo Nordisk opjusterer forventningerne til salgsvæksten til 10-14 pct. og til væksten i driftsindtjeningen til 9-13 pct. - begge dele i lokal valuta.

Det fremgår af et fremrykket regnskab fredag morgen.

Tidligere ventede Novo en salgsvækst på 6-10 pct. og en vækst i driftsresultatet på 4-8 pct.

- Vi er meget tilfredse med salgsvæksten i de første tre måneder af 2022, som er drevet af øget efterspørgsel efter vores GLP-1-baserede behandlinger. Salgsmomentum har gjort det muligt for at hæve helårsforventningerne, begrunder administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen i regnskabet.

Medicinalkæmpen hæver også sine prognose i danske kr. ganske markant.

Toplinjen ventes nu at vokse med 17-21 pct. mod tidligere estimeret 11-15 pct., og driftsresultatet ses stige 20-24 pct. mod tidligere 11-15 pct.

Forventningerne ligger langt over analytikerforventningerne ifølge estimater indsamlet af Novo Nordisk blandt 28 analytikere inden opjusteringen.

I faktiske tal venter Novo Nordisk ifølge MarketWires beregninger en omsætning i 2021 på 164,7-170,4 mia. kr. mod analytikerforventningen på 160,3 mia. kr. ifølge estimater indsamlet af Novo selv inden regnskabet.

Resultatet af primær drift signaleres i størrelsesordenen 70,4-72,7 mia. kr. mod analytikernes forventning om 66,9 mia. kr., mens bundlinjen indikeres i intervallet 51,7-54,9 mia. kr. mod estimeret 50,4 mia. kr. blandt analytikerne.

Tabel over Novo Nordisks regnskab for første kvartal af 2022:

Mio. kr.
Q1 2022
Q1 2022(e)
Q1 2021
FY 2022(e)
FY 2021



Omsætning
42.031
39.292
33.804160.286140.800


- Tresiba
2564
2612
2365
10.4099729



- Levemir
1515
1457
17764749
5678



-- Novorapid/Novolog
4345
4000
415414.83615.939



-- Victoza
3322
3370
3909
12.75715.054



-- Ozempic
12.035
10.733
666247.75333.705


-- Rybelsus
2063
1912
72910.1744838


-- Saxenda
1998
1780
15517023-



-- Wegovy
1404
888
-6022-



-- Sjældne blødersygd
5363
5048
497719.84119.203



-- Væksthormon
1820
1926
192074867303


Bruttomargin (%)
83,5
83,4
82,883,483,2



Driftsresultat EBIT
19.147
17.126
14.982
66.85558.644


Resultat før skat
17.919
16.355
15.93864.027
59.080



Nettoresultat
14.210
13.213
12.623
51.71613.213


(e) = estimater er indsamlet af Novo Nordisk blandt op til 31 analytikere.

Novo Nordisks forventninger til 2022:

%
29. april
Ved FY 2021:
FY2022(e)
Salgsvækst lokal valuta
10-14
6-10
9,5
EBIT-vækst lokal valuta
9-134-8
7,7
Salgsvækst i kr.
17-21
11-15
13,8
EBIT-vækst i kr.
20-2411-15
14

.\\˙ MarketWire