Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ambu trækker produkt tilbage efter et års tid på markedet

7/6 12:30

Ambu har tilbagekaldt engangsproduktet Vivasight 2 DLT efter et års tid på markedet.

Det skriver Medwatch på baggrund af en meddelelse fra Ambu til sine kunder.

- Ambu har modtaget klager over Vivasight 2 DLT vedrørende lækage/ruptur af enten den bronkiale eller trakeale cuff. Lækage, der er opstået under proceduren, kan potentielt føre til tab af den sikre luftvej og kræver reintubation af patienten, skriver Ambu i meddelelsen.

Kommunikationschef i Ambu Mikkel Trier Wagner oplyser til Medwatch, at der er tale om frivillig global tilbagekaldelse af produktet, som er er en slange med kamera til ventilation af lungen. Ambu har ikke har modtaget rapporter om, at produktet har forvoldt skader på patienter.

Tilbagekaldelsen ændrer ifølge Mikkel Trier Wagner ikke ved Ambus forventninger til 2021/22.

Link til originalartikel: https://medwatch.dk/Medico___Rehab/article14109619.ece

.\\˙ MarketWire