Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ambu/Carnegie: Flere faktorer forklarer aktiens nedtur

15/6 13:21

Ambu er kommet i stiv modvind i de seneste børsdage, og det skyldes formentlig en lang række faktorer, vurderer analysechef i Carnegie Niels Granholm-Leth.

- Der synes at være opstået en lidt overdrevet frygt for, at selskabet skal hente ny kapital, hvis de vil fortsætte den nuværende strategi. Men det er langt fra sikkert, at den nye ledelse fortsætter den tidligere kapitalkrævende linje, vurderer Niels Granholm-Leth.

Han peger desuden på flere nedjusteringer fra en række af Ambus branchefæller. Senest har svenske Getinge tirsdag nedjusteret sin prognose for 2022 med henvisning til personalemangel på hospitaler og deraf følgende færre operationer.

Og det er tendenser, der også kan ramme Ambus salg.

Onsdag falder Ambu-aktien blot 0,7 pct. til 69,86 kr., men aktien lå i løbet af formiddagen en overgang 6 pct. lavere helt i bunden af C25, og er samlet faldet næsten 26 pct. over de seneste fem børsdage.

Med dagens fald har kursen på den tidligere investordarling ramt det laveste niveau siden 2017.

Det er sket i en periode, hvor også det øvrige aktiemarked har været i modvind på grund af frygt for, at den skyhøje inflation vil udløse markante renteforhøjelser, der til syvende og sidst kan udløse et stort økonomisk tilbageslag.

Og det er også i det lys, at faldet i Ambu skal ses, vurderer Niels Gramholm-Leth.

- Ambu har længe været en meget dyr aktie, der har været handlet på forhåbninger om et fremtidigt meget stort vækstpotentiale. Når renterne så stiger voldsomt, så falder værdien af fremtidige vækstmuligheder markant. Så disse forhold forklarer nok aktiens kursfald, skriver han videre.


.\\˙ MarketWire