Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ALK igangsætter fase 1-studie med tabletvaccine mod peanutallergi - NY

27/6 12:57

ALK-Abelló vil begynde klinisk studie af en tabletvaccine mod peanutallergi.

Det oplyser selskabet i en meddelelse mandag eftermiddag.

Der er tale om et klinisk fase 1-studie med selskabet nye tabletvaccine. Studiet, der går under navnet Alliance, vil finde sted i Nordamerika, hvor tolerabiliteten og sikkerheden af opdosering med den sublinguale tabletvaccine (SLIT-tablet) vil blive vurderet.

I alt vil 100 voksne, unge og børn, der alle er diagnosticeret med peanutallergi, deltage i studiet, der ventes at involvere op til 15 centre.

Rekruttering til studiet ventes at begynde snart, mens selve studiet ventes afsluttet i 2023.

Sideløbende arbejder ALK desuden med at videreudvikle udvalget af sine SLIT-tabletter mod respiratoriske allergier ved at udvide tabletternes indikation på flere markeder til at omfatte børn og unge, fremgår det af meddelelsen.

I øjeblikket gennemfører ALK fase 3-studier i børn med tabletvaccinerne mod husstøvmide- og træpollenallergi.

Aktien stiger umiddelbart efter igangsættelsen af studiet med 2,3 pct. til 126,30 kr. på børsen i København.

.\\˙ MarketWire