Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GN har endnu ikke mærket konsekvenser af nye nedlukninger i Kina

30/8 11:15

Kina har tirsdag endnu en gang skruet op for covid-19-restriktionerne omkring flere storbyer efter fundet af nye tilfælde.

Det er en sten i skoen på ikke bare den kinesiske økonomi, men også mange selskaber, der har aktiviteter i verdens næststørste økonomi.

Det gælder blandt andet GN, der både har produktion i Kina, sælger produkter i landet og er afhængig af logistikkæderne til transport.

Det voldte blandt andet udfordringer i andet kvartal, hvor Kina også var ramt af nedlukninger som følge af covid-19-tilfælde.

Men i denne omgang har det danske selskab endnu ikke kunnet mærke noget til nedlukningerne.

- Vi har endnu ikke set konsekvenser af nedlukninger i denne omgang, hverken i markedet eller i vores produktion. Men der er selvsagt mange usikkerheder, som vi følger tæt, oplyser GN tirsdag til MarketWire.

Ud over direkte udfordringer med produktionen og salget af produkter har også transport ud af Kina med blandt andet containerskibe været et problem i løbet af coronapandemien, fordi havne har været nedlukket eller presset af mange sygdomstilfælde.

Og det skaber både ekstra arbejde og omkostninger for de involverede parter.

- Dels er transportsystemerne ustabile, og priserne er høje. Den anden del er, at vi i en forretning som vores flyver alting rundt, når transporten ikke ellers fungerer, og det er dyrere, forklarede René Svendsen-Tune, der er administrerende direktør hos GN Audio, til MarketWire efter forrige uges regnskab for andet kvartal.

- Vi arbejder konstant med det og blander kontrakter og spotmarkedet. Vi har medarbejdere, der simpelt hen ikke laver andet. Pludselig kan der komme en nedlukning på en uge i Kina, og så må vi finde andre løsninger. Vi bruger mange flere timer på det nu end tidligere, fortsatte han.

.\\˙ MarketWire