Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas kan mandag blive ramt af "advarselsstrejker" i Tyskland

5/9 07:12

Vindmølleproducenten Vestas kan mandag blive ramte af strejke i sit tyske datterselskab, efter at den store tyske fagforening IG Metall har opfordret de ansatte til at stoppe arbejdet i tre timer.

Endnu en "advarselsstrejke" følger senere på ugen, lyder det fra chefforhandler for Rendsburg IG Metall, Martin Bitter, ifølge Handelsblatt og DPA.

Ifølge fagforeningen har Vestas Deutschland GmbH (Hamburg) afvist at gå ind i forhandlinger om en kollektiv aftale om arbejdsforhold og aflønning, og derfor ønsker IG Metall nu at "øge antallet af hits" mod selskabet.

En talsperson fra Vestas kommenterer forholdet som følger:

- Vestas arbejder tæt sammen med samarbejdsrådet for at implementere nye pakker af tiltag og initiativer for at forblive en attraktiv, moderne og konkurrencedygtig arbejdsgiver i Tyskland.

- Vi mener, at denne tilgang imødekommer hele arbejdsstyrkens behov. Drøftelser om yderligere forbedringer af driftsaftalen er i gang.

Fagforeningens chefforhandler, Martin Bitter, som er direktør for Rendsburg IG Metall, kalder udmeldingen fra Vestas som et "tågelys" og henviser til, at samtaler med samarbejdsrådet ikke handler om bindende overenskomster.

Ifølge ham har samarbejdsudvalget gentagne gange signaleret til virksomheden, at overenskomstspørgsmål er en sag for fagforeningen og ikke for medarbejderrepræsentanterne.

- Samarbejdsrådet siger klart, at det ønsker, at det her skal reguleres af fagforeningen, og det ønsker flertallet af medarbejderne også, siger Martin Bitter.

Ifølge IG Metal påvirker konflikten omkring 1700 ansatte, herunder 700 montører på tværs af Tyskland, som arbejder med service og vedligeholdelse.

.\\˙ MarketWire