Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted/Goldman: Et grønt håb i en dyb energikrise - GENT

7/9 06:34

Den store amerikanske investeringsbank Goldman Sachs fremhæver Ørsted, sammen med konkurrentern RWE fra Tyskland og portugisiske EDP, som en solid købsmulighed i en tid, hvor energipriserne vil være "højere i længere tid", og hvor der er udsigt til en massiv ændring i energiforbruget i verden hen mod markant øget elektrificering.

Det skriver Recharge News.

- Vi mener, at Ørsted fortsat er en vigtig modtager af elektrificeringsprocessen. Accelerationen i investeringer i vedvarende energi bør understøtte yderligere toplinjevækst, mens udvidelsen på det adresserbare marked kan understøtte fremtidige afkast til anstændige niveauer, lyder det fra Goldman Sachs.

Banken henviser her også til, at det danske energiselskab i både 2021 og allerede her i 2022 år har fået tildelt mere end sit mål om projekter på 3 gigawatt om året inden for udviklingen af offshore-vindparker, og at selskabets udviklingspipeline tegner godt frem til mindst 2028.

EN DEFLATIONÆR KRAFT

Goldman Sachs fremhæver i sin analyse vind- og solenergis langsigtede potentiale til at kunne presse energipriserne ned, og med den nuværende energikrise in mente er det attraktivt at investere i, og det giver håb i en ellers mørk tid.

- Vedvarende energi er blevet en deflationær kraft for energisystemer. Med andre ord er vind- og solenergi nu en del af løsningen på overkommelighedsproblemet, ikke deres årsag, mener analytikerne fra investeringsbanken, som påpeger massive fald i omkostningerne ved vedvarende energi, og at grøn strøm nu er markant billigere end strøm fra gas.

Goldman Sachs' ildevarslende vurdering er dog, at de stigende priser på olie, gas og strøm i starten af næste år vil presse energiregningen op til 500 euro om måneden for en typisk familie i Europa, hvilket er det dobbelte af niveauet i 2021, og samlet vil det sende en energiregning til europæerne på 2000 mia. euro.

Afkobles gaspriserne fra prisen på grøn strøm og energi fra atomkraft vil en stor udrulning af elektrificering af energiforbruget på længere sigt dog kunne sænke husholdningernes udgifter med 75 pct. fra deres nuværende skyhøje niveau, fremhæves det.

DYBERE END 1970'ERNES KRISE

Den amerikanske investeringsbank ser den nuværende krise som større end oliekrisen i 1970'erne.

- Efter vores mening fortsætter markedet med at undervurdere dybden, bredden og de strukturelle konsekvenser af krisen - vi tror, at disse vil være endnu dybere end 1970'ernes oliekrise, hedder det fra banken ifølge Recharge News.

Goldman Sachs' analytiker anbefaler derfor politiske tiltag, og banken spår, at EU vil indføre prislofter og nedsættelse af energiafgifter for at lette presset på forbrugerne. Det er at foretrække frem for særskat på energivirksomheder, som lige nu tjener ekstra meget.

På sigt er løsningen dog elektrificering og store investeringer i vedvarende energi fremfor i gasledninger. Her har EU-kommissionen fremlagt en ambitiøs plan, som vil kræve investeringer for 1000 mia. euro i vind og sol frem mod 2030, mener Goldman Sachs.

Link til original artikel (abonnement): https://www.rechargenews.com/energy-transition/goldman-sachs-flags-orsted-and-rwe-as-renewables-offer-hope-in-deeper-energy-crisis-than-1970s/2-1-1291876?

.\\˙ MarketWire