Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo:Eli Lilly leverer stor positiv overraskelse med Ozempic-udfordrer

1/11 11:45

Amerikanske Eli Lilly, der er Novo Nordisks største konkurrent på markedet for diabetesmedicin, kan glæde sig over en imponerede salgsudvikling for sit nye diabetes 2-middel, Mounjaro, i tredje kvartal.

Midlet, der er en direkte udfordrer til Novos supersællert Ozempic, omsatte i perioden for 187,3 mio. dollar mod ventet 80 mio. dollar blandt analytikere ifølge Bloomberg News.

Omsætningen i USA landede på 97,3 mio. dollar, mens omsætningen uden for USA blev 90 mio. dollar, hvilket dog er relateret til en betaling fra den japanske partner Mitsubishi Tanabe vedrørende en ny aftale om salgs- og distributionsrettighederne i Japan.

Eli Llllys diabetes 2-middel Trulicity, der kan beskrives som Mounjaros forgænger, skuffede en smule med et salg på 1,85 mia. dollar mod estimeret 1,93 mia. dollar ifølge Bloomberg.

Salget af Lillys hurtigtvirkende insulin, Humalog, faldt 29 pct. i tredje kvartal til 447 mio. dollar fra 626,7 mio. dollar.

.\\˙ MarketWire