Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank ser risiko for oliepris på 170 dollar per tønde

18/11 17:02

Olieprisen kan gå amok, når G7-landenes embargo på det fysiske oliemarked rammer om godt to uger, og hvis Rusland går til modangreb mod embargoen, som er et prisloft for russisk olie, for at splitte Vesten.

Det vurderer Jyske Banks valuta-, rente- og oliestrateg, Jan Bylov, i en analyse af olieprisen i nær fremtid.

- Går Rusland til modangreb risikerer olieprisen at stige mod 170 dollar, mens risikoen fra en potentiel global recession "blot" er 80 dollar, skriver Jan Bylov i analysen.

Risikoscenariet for en global recession a la coronapandemien indikerer en prisrisiko mod de 80 dollar per tønde. Men Jyske Banks oliestrateg vurderer dog, at udbuddet af olie betyder mere for prisen. G7-landenes embargo træder i kraft den 5. december - hvor højt prisloftet kommer til at ligge, er endnu ikke meldt ud.

Med hensyn til et modsvar fra Rusland, så kan landet vælge at trappe ned for olieproduktionen for at skabe splid i Vestens front over for landet.

- Et reelt risikoscenarie, som kan sende olieprisen op over 170 dollar. For at fuldende en allerede skrap cocktail, så vurderer vi, at et mismatch i den grønne omstilling sender et utvetydigt signal om, at den strategiske risiko for olieprisen er opad - ikke ned, skriver Jan Bylov.

Indfører russerne selv en embargo over for Vesten, vil et sådant modsvar være møntet på at forårsage en så høj oliepris på verdensmarkedet, at Vestens økonomier går i dyb recession, social uro spreder sig, og Vestens politiske sammenhold over for Rusland vakler, vurderer Jyske Bank.

Jan Bylovs prognose for Brentolie peger op mod 113 dollar per tønde om 12 måneder.

Fredag eftermiddag koster en tønde Brentolie 86,95 dollar mod 90,66 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire