Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Corona presser markederne - investorerne frygter stramninger

21/11 06:32

Der er pres på de kinesiske aktier mandag, da det nu frygtes, at Kina igen vil stramme coronarestriktionerne efter en række dødsfald i weekenden. Det får investorerne til at søge ly i de såkaldte sikre havne som blandt andet dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Aktiemarkedet i Hongkong fører an i faldet mod den fjerde handelsdag i træk i rødt, da handlerne nu vurderer, at de seneske aktieplusser var for meget.

Kina havde det første coronarelaterede dødsfald i næsten seks måneder i lørdags. Og endnu to søndag. Og bekymringer omkring større udbrud får bekymringerne til at stå i kø om, at myndighederne igen vil indføre hårde restriktioner for at minimere dødstallene på trods af af, at de for nylig har slækket for en del af reglerne.

- De seneste nyheder fra Kina om covid tynger humøret, siger Imre Speizer, strateg for Westpac Banking, til Bloomberg.

Og det "driver flugten mod de sikre havne, med dollar som den begunstigede," siger han.

Hang Seng i Hongkong ligger til et minus på 2,1 pct. med få timers handel igen på et par af regionens børser.

Det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, ligger uændret, mens Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til et minimalt plus på 0,1 pct.

Det australske ASX-200-indeks falder med 0,1 pct. I Taiwan er Taiex-indekset i minus med 0,3 pct., og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, falder 1,3 pct.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever tilbagegang på henholdsvis 0,8 og 2,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,0
Topix+0,1
Hongkongs Hang Seng-2,1
China Shanghai Composite-0,8
China CSI 300
-2,2
Taiwan Taiex-0,3
Sydkoreas Kospi-1,3
Indiens BSE Sensex-0,7
Singapores STI-0,8
Sydney ASX 200-0,1

Indeksværdi klokken 6.00.

.\\˙ MarketWire