Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo: Store medicinalselskaber går efter fedmemarked på 50 mia dollar

21/11 08:32

Eli Lilly, Amgen og flere andre selskaber går efter at udfordre Novo Nordisk på fedmemarkedet, der ifølge blandt andet Morgan Stanley vil boome i de kommende år.

Det skriver Financial Times.

- Med konservative prisantagelser, tror vi, at det globale salg af fedmemidler kan nå op på mere end 50 mia. dollar i 2030.

- Dette vil løfte fedme fra en kategori på 2,4 mia. dollar til et top 12 behandlingsområde målt på udgifterne på verdensplan, siger Mark Purcell, analytiker i Morgan Stanley, til Financial Times.

Børshuset estimerer, at Novo og Eli Lilly til den tid står til at løbe med cirka 40 pct. af markedet via udvikling og lancering af op til et dusin fedmemidler fordelt i mellem sig.

Adskillige andre selskaber som Amgen, Altimmune, danske Zealand Pharma, Hanmi, Regor Therapeutics, Sciwind Biosciences og VTV Therapeutics har også vægttabsmidler under tidlig udvikling.

Blandt udfordrerne er Novos ærkerival Eli Lilly dog længst fremme og håber, at få sit vægttabsmiddel Tirzepatid godkendt i USA næste år. Det har siden maj været markedsført til behandling af type 2-diabetes under navnet Mounjaro med stor succes.

Hos børshuset SVB Securities ser man mulighed for, at Tirzepatid, i 2030 vil sælge for hele 26 mia. dollar, hvoraf en tredjedel vil hentes i type 2-diabetes og to tredjedele i fedme.

Efterspørgslen har foreløbigt også været stor efter Novos nyeste vægttabsmiddel Wegovy, der dog har været ramt af produktionsproblemer, som har gjort det nødvendigt for Novo at indstille markedsføringen af midlet. Problemerne ventes fortsat løst omkring årsskiftet, oplyser Novos administrerende direktør, Lars Fruergaard Jørgensen, til Financial Times.

Link til originalartikel: https://www.ft.com/content/f28e8ca1-87a7-4c14-8b05-0ead0e831c0f


.\\˙ MarketWire