Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Danske Bank, Rockwool og Ambu

25/11 06:32

BØRSEN

INFLATION FÅR SALGET AF LUKSUSVARER TIL AT DYKKE

Mens der blev købt Rolex-ure, designermøbler og lystbåde i stor stil under pandemien, trykker inflationen nu salget og priserne. (Forside, side 6-7)

JYSK SER FALDENDE FORBRUG

En af landets største detailkæder mærker nu tydeligt tilbageholdende forbrugere og forventer usikkert og svært år. (Side 4)

DANSKE BANK KAN TJENE MARKANT MERE VED AT BLIVE MINDRE

Bankforretninger, som Danske Bank har haft i et kvart århundrede, vil have en større værdi for andre banker. Så Danske Bank kan sælge aktiviteterne i Sverige og Norge til mere end den bogførte værdi. (Side 14)

BOMSTÆRK KRONE KAN DÆMPE NYE DANSKE RENTEHOP

Hidtil har Danske Bank forventet, at Danmark følger ECB’s rentestigning. Men det er der nu opstået tvivl om på grund af en stærk krone. (Side 16)

ROCKWOOL ADVARER OM EFFEKT AF HØJ INFLATION

Rockwool har haft et stærkt udfordrende efterår og brugte i tredje kvartal 1,5 mia. kr. mere på energi end i samme kvartal 2021. (Side 26)

VIGTIG BESLUTNING OM GRØN ENERGI BREMSET AF GASKONFLIKT

To hastepakker om hurtige tilladelser til grøn energi blev torsdag fanget i en ophedet EU-konflikt om et muligt prisloft på gas. (Side 30)

AMBU HAR MISTET SIN TILTRÆKNINGSKRAFT

Ambu var blandt de aktier, hvor investorerne blev fartblinde på prissætningen gennem opturen. Nu ser investorerne helt anderledes på aktien. (Side 32)

ANALYTIKERE SER SVAGERE INDTJENING FORUDE

Analytikere skruer i øjeblikket ned for indtjeningsforventningerne i USA, og det kan trække aktier med i faldet. (Side 34)

BERLINGSKE BUSINESS

PRISHOP HAR GJORT DE DANSKE FORBRUGERE MINDRE ØKOLOYALE

Prisstigningerne har fået mange danskere til at ændre adfærd, når de køber ind. Og hos de store dagligvarekoncerner lægger man mærke til en kedelig tendens til, at kunderne i stigende omfang vender økologien ryggen. (Forside, side 4-5)

SVENSKERNE RAMMES IGEN AF STORT RENTEHOP

Sveriges Riksbank har hævet den ledende svenske rente med hele 0,75 pct.point torsdag. (Side 2)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

MÆRSK-LEDELSEN VINDER PRISEN SOM ÅRETS ERHVERVSPROFIL

Topchef i A.P. Møller-Mærsk, Søren Skou, modtager sammen med seks andre medlemmer af den øverste ledelse i Mærsk prisen som Årets Erhvervsprofil 2022. (Side 48)

DANICA LÆGGER PRES PÅ TUSINDVIS AF KUNDER MED PRISSTIGNING PÅ 400 PCT.

Tusindvis af Danica-kunder bliver fra årsskiftet udsat for en mærkbar prisstigning. Et forsøg på at presse kunderne over i et andet produkt, lyder analysen fra en brancheekspert. (Side 49)

.\\˙ MarketWire