Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Rød dag i vente - Vestas skuffer på ordrer

30/12 08:01

Det peger mod en lidt trist sidste handelsdag i 2022 på Københavns Fondsbørs, hvor Vestas-ordrer eller mangel på samme endnu en gang vil være i fokus.

Også Mærsk kan tage en runde i manegen med positiv fokus, da rederikoncernens asiatiske peers sluttede af med fremgang på årets sidste dag med aktiehandel.

Fredag morgen peger futuren for det tyske DAX-indeks ned med 0,3 pct., og i USA indikeres de toneangivende aktiefutureindeks ned med 0,1-0,3 pct. efter et plus torsdag til eliteindekset, C25, på 1,0 pct. til 1712,84.

- Der var dog højt humør på aktiemarkederne i går, selvom aktiviteten er jule- og nytårsramt.Det var især tech-selskaber, der klarede sig godt i kølvandet på aftagende renter. Men usikkerheden om, hvordan 2023 kommer til at udspille sig, vejer tungt på nytårsfesten, skriver Jyske Bank i en kommentar til dagens udvikling.

Nøgletalskalenderen synes noget nær klinisk renset på årets sidste handelsdag, hvor kun nyt om indkøbschefernes i Chicagos temperaturmåling venter.

VESTAS I FOKUS PÅ ORDREMANGEL

Der vil fokus på Vestas på årets sidste handelsdag. Vindmølleselskabet er godt på vej til at kunne notere sig det laveste ordreindtag i adskillige år, på trods af hvad der tyder på at være en stærk slutspurt.

Denne uge er der tirsdag og onsdag offentliggjort ordrer for henholdsvis 381 megawatt (MW) og 289 MW og for hele kvartalet lyder den samlede annoncerede ordreindgang på 2844 MW.

Aktien steg 2,0 pct. torsdag til 203,75 kr. Aktien er steget 1,9 pct. i 2022.

RATER TIL MÆRSK

Mærsk, der faldt 0,2 pct. torsdag til 15.865 kr., kan fredag nyde godt af medvind fra Østen, hvor et flertal af rederikoncernens asiatiske peers sejler i plus. Klokken 8 er der nyt om fragtpriserne, når det kinesiske rateindeks SCFI offentliggøres. Indekset faldt sidste uge for 28. uge i træk.

B-aktien er faldet 32,4 pct. i år.

En joker kan blive GN, der har haft et svært 2022 på børsen, hvor en høj gæld kombineret med forsyningsproblemer, høje inputomkostninger og en skyhøj inflation, der har sat sig i forbrugertilliden, har skabt en giftig cocktail for det danske selskab.

Det har betydet et fald på omkring 60 pct. i 2022, hvor nedturen også er blevet forstærket af kraftige sats på kursfald fra blandt andet hedgefonde.

Men i december er spekulationerne i kursfald til GN aftaget gevaldigt.

Således er andelen af korte positioner - eller short-andelen - i GN i løbet af julemåneden faldet til 4,89 pct. af aktiekapitalen torsdag fra 8,9 pct. ved udgangen af november, viser data fra Finanstilsynet.

Torsdag steg GN-aktien med 3,9 pct. til 160,35 kr. Dermed er aktien fortsat faldet med samlet 61 pct. i år.

.\\˙ MarketWire