Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jefferies har fokus på sigtbarheden for Vestas' rentabilitet i 2023

23/1 07:31

Kortsigtede bekymringer om situationen for forsyningskæderne og fremgangen i Kina har vejet på aktien i Vestas og resulteret i en lunken start på året.

Konkret frygter markedet, om heller ikke 2023 bliver året, hvor Vestas trods aftagende omkostninger realiserer bedre indtjeningsmarginer.

Det skriver investeringsbanken Jefferies forud for vindmølleproducentens årsregnskab i februar.

Den danske vindmølleproducent har særligt i 2022 været svært påvirket af stigende omkostninger til blandt andet råvarer og logistik, hvilket har tynget indtjeningsevnen betydeligt.

I 2022 venter Vestas en negativ driftsmargin målt på EBIT på cirka 5 pct. før særlige poster.

Derfor er markedet særligt fokuseret på netop driftsforventningerne, når Vestas fremlægger regnskab for fjerde kvartal og hele 2022 den 8. februar.

- Ledelsen vil fortsat være forsigtig med forventningerne til marginen, da der stadig er usikkerhed i fremtiden og særligt i første halvår som følge af forbedringen i forsyningskæderne og i Kina, skriver Jefferies.

Usikkerheden fra situationen i Kina og forsyningskæderne ses dog blot som værende midlertidige - spørgsmålet er dog, hvor længe udfordringer vil vare ved. Det vil markedet blive klogere på, når Vestas fremlægger sine forventninger til 2023 i forbindelse med årsregnskabet.

Forventningerne kan blive dråben, der får investorerne til at spejde længere ud i fremtiden efter bedring, hvilket i så fald vil tynge aktien, skriver Jefferies.

EFFEKT FRA STATSSTØTTE

Den amerikanske regering vedtog sidste år en lovpakke, der indeholder statstilskud til bæredygtige energiprojekter, og i EU er der drøftelser om en lignende støttelovgivning.

Jefferies sår dog tvivl om, hvorvidt lovgivningerne vil have den ønskede effekt. Omvendt noterer analytikerne, at støtten fra lovgivningen er langt mere vidtrækkende end tidligere.

- Statsstøtte og skattebesparelser bør understøtte økonomien i projekterne og produktionskapacitetens skalerbarhed, og - som det vigtigste - er der en stor fokus på opførelsestilladelser, der fortsat er den primære flaskehals i Europa.

Selv om der er en risiko for forsinkelser i opførelsen af vindmølleprojekter, vurderer Jefferies, at interessen for energisikring og -uafhængighed er kommet for at blive.

Jefferies har anbefalingen "køb" og et kursmål på 254 kr. for aktien i Vestas.

Fredag lukkede aktien 0,5 pct. højere i 202,05 kr.

.\\˙ MarketWire