Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GN og Demant til tops efter bemærkning om sektoren fra Jefferies

3/3 16:14

Høreapparatproducenterne GN og Demant har fredag lagt sig solidt i spidsen af det danske C25-eliteindeks, efter at finanshuset Jefferies har noteret positive meldinger fra en amerikansk audiologiekspert omkring markedsudviklingen.

Det skriver Bloomberg News.

Fredag ved 16-tiden ligger GN 5,4 pct. højere i 156,75 kr., og Demant er steget 3,1 pct. til 215,60 kr.

Jefferies hæfter sig ifølge Bloomberg News ved kommentarer fra en amerikansk ekspert inden for audiologi, der har set en stærk start på året for sektoren.

Kommentarerne antyder små ændringer i markedsandelene blandt selskaberne i sektoren, "om end der er mest positiv feedback på GN", skriver Bloomberg News.

Sektorkommentarerne understøtter også den schweiziske høreapparatproducent Sonova, der stiger 3,5 pct. til 242,30 schweizerfranc på børsen i Zürich, samt italienske Amplifon, verdens største forhandler af høreapparater, der stiger 7,0 pct. til 30,20 euro på børsen i Milano.

.\\˙ MarketWire