Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk storbank venter kortsigtet aktiefremgang

7/3 06:34

Mike Wilson, chefstrateg i den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley, forventer et kortsigtet aktierally, men derefter vil der igen være kursfald på menuen.

- Aktiemarkedet overlevede en afgørende test af støtten i sidste uge, som antyder, at bjørnemarkedsrallyet ikke er klar til at slutte endnu, hedder det i en kommentar fra investeringsbanken, ifølge Bloomberg News.

Morgan Stanleys investeringsekspert peger på, at markedet i sidste uge sprang tilbage fra at bryde ned under sit 200 dages glidende gennemsnit, og det er teknisk set et positivt signal.

Mike Wilson, der hører til blandt de mest negative strateger på Wall Street, og som var en af de få, der i slutningen af 2021 spåede kursfald i 2022, ser dog fortsat aktierne dykke på lidt længere sigt. Fordi, mener han, markedet ikke indregner den tilbagegang i i selskabernes indtjening, der for tiden er undervejs.

- Vi mener ikke, det tilbageviser det meget ringe risiko/afkast-forhold, som gælder for mange aktier, taget vurderingerne og indtjeningsprognoser, der fortsat er for høje, i betragtning.

Morgan Stanley regner med, at kommende indtjeningsmarginer vil skuffe med i et "stort" omfang i forhold til nuværende konsensus på Wall Street. Mike Wilson fremhæver i den forbindelse, at forskellen på den rapporterede indtjening og pengestrømmene hos selskaberne er den største i 25 år, hvilket afspejler alt for store lagre og kapitaliserede omkostninger, som endnu ikke afspejles i resultatopgørelserne.

I sidste uge steg de amerikanske aktier med 1,9 pct., efter at S&P 500 i hver af de tre uger forinden var faldet.

De amerikanske aktier er steget med 5,5 pct. siden nytår, men var for tre-fire uger siden faktisk i plus med næsten 9,0 pct. I forhold til markedets seneste bund midt i oktober, er aktierne i S&P 500 steget med 13,3 pct.

.\\˙ MarketWire