Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med Danske Bank. Parken og Coop

13/3 06:32

BØRSEN

DANSKE BANK HAR ET UREALISERET KURSTAB PÅ 12 MIA KR PÅ OBLIGATIONER

Danske Bank har valgt ikke at bogføre stort kurstab i 2022. Samme regnskabs princip førte til amerikansk bankkrak. (Forside, side 2-4)

BANKER HINDRET I AT ADVARE OM MISTÆNKELIGE KUNDER

En for stram fortolkning af et EU-direktiv har spændt ben for bankers deling af information. Nyt lovforslag på trapperne. (Side 8)

PRIVATFORBRUG HAR FÅET DET BEDRE EFTER NEDTUR

De danske forbrugere lader sig ikke skræmme af krisesnak. Privatforbruget har det bedre, og særligt rejser går som varmt brød, fremhæver chefanalytiker og direktør. (Side 12-13)

EU SKAL SPARE MERE ENERGI

Aftale mellem EU’s forhandlere giver nye bindende sparemål og nye krav til landene om renovering og varmespild. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

DOKUMENTER AFSLØRER MASSIV KRISE I COOP

Coop gennemlever en alvorlig økonomisk krise, hvilket er baggrunden for den nye strategi med blandt andet lukningen af Irma. Internt materiale viser, at dagligvarekæmpen risikerede at misligholde lånebetingelserne i sine bankaftaler. (Forside, side 4-5)

HØJE RENTER GØR ONDT PÅ MANGE – MEN DE HAR OGSÅ FORDELE

Den stædige inflation får stadig renterne til at stige, men måske er det ikke ubetinget en dårlig ting, påpeger en række eksperter. Blandt andet kan udviklingen være med til at udjævne den dybe generationskløft mellem unge og gamle på boligmarkedet. (Side 6-7)

PARKEN FÅR EUROPAS BEDSTE MOBILDÆKNING OG BEDSTE TRÅDLØSE NETVÆRK

Det er slut med, at fodbold- og koncerttilskuere i Parken i København bander over elendige eller helt manglende forbindelser på deres mobiltelefoner. Efter halvandet års hårdt arbejde kan det store stadion mønstre Europas stærkeste og hurtigste netværk. (Side 8-9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSK ERHVERVSLIV ER RINGE FORBEREDT PÅ EN MERE VOLDSOM VERDEN

Krigen i Ukraine er det seneste eksempel på, at dansk erhvervsliv er blevet taget på sengen af uro ude i verden. I dag er risikostyring kommet højt på dagsordenen, men det kan hurtigt forsvinde igen, advarer ekspert. (Side 26)

ENERGISELSKAB MED DANSK HANDELSBEN TYVEDOBLER RESULTAT

Centricas, der ejer Aalborg-baserede Neas Energy, havde i 2022 et driftsoverskud på knap 12 mia. kr. De høje og svingende energipriser skabte fundamentet for gode resultater. (Side 27)

COOP RUSTER SIG TIL FREMTIDS-STRATEGI MED EN NY BANKAFTALE OG SALG AF EJENDOMME

Dagligvarekoncernen Coop Danmark, der melder om et historisk stort millionunderskud for 2022, vil sikre sig finansiering til at føre en nye strategi med færre kæder og flere discountbutikker ud i livet. (Side 30)

.\\˙ MarketWire