Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GN-bestyrelse trækker forslag om stor kapitaludvidelse i ellevte time

14/3 17:41

Bestyrelsen hos GN Group har valgt at trække forslaget om en kapitaludvidelse på op til 7 mia. kr. tilbage - under et døgn før den generalforsamling, hvor der skulle have været stemt om forslaget.

Det fremgår af en meddelelse fra GN tirsdag eftermiddag.

- Feedbacken fra og dialog med adskillige aktionærer forud for generalforsamlingen - så vel som stemmer modtaget på forhånd - har gjort det klart, at forslaget ikke vil opnå støtte fra de krævede to tredjedele af stemmerne, selv om omtrent halvdelen af stemmerne var for forslaget, skriver GN i meddelelsen.

- Bestyrelsen anerkender - på trods af støtte fra mange aktionærer - at der er forskellige opfattelser af forslaget - mange investorer støtter forslaget, og nogle gør ikke. Bestyrelsen lytter naturligvis til aktionærernes meninger og har derfor valgt at trække forslaget til generalforsamlingen tilbage, fortsætter selskabet.

Bestyrelsen finder det fortsat nødvendigt med yderligere kapital til at nedbringe den høje gæld i GN, og derfor vil den ny afsøge alternative veje til finansiering og vende tilbage til aktionærerne med et nyt forslag på et senere tidspunkt.

.\\˙ MarketWire