Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europæiske banker dykker igen og er banket tilbage til årets start

20/3 09:23

De europæiske bankaktier styrtdykker mandag morgen, hvor markedet endnu engang er præget af uro oven på UBS' overtagelse af kriseramte Credit Suisse.

Banksektoren i det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks taber kort efter åbningen 3,2 pct., mens hele indekset falder 0,6 pct.

Det er nok til at alt, hvad bankerne har hentet siden årets start, nu er tabt, skriver Bloomberg.

- Investorerne er stadig bekymrede i forhold til sundheden i banksektoren, og den her uge bliver kritisk i forhold til at finde ud af, om markederne skal stabilisere sig, eller om tillidskrisen fortsætter, siger Mathieu Racheter, chefstrateg hos Bank Julius Baer, ifølge Bloomberg

Den schweiziske storbank UBS opkøber sin rival Credit Suisse , oplyste landets centralbank på et pressemøde søndag.

Prisen er tre milliarder franc, meddeler de to banker. Det svarer til 22,66 mia. kr..

UBS' oprindelige bud lød på 1 mia. schweizerfranc.

Forhandlinger om opkøbet har stået på i weekenden med det mål at have en aftale på plads, inden børserne åbner mandag morgen.

Credit Suisse har på det seneste været under pres, efter at bankkunder trak store pengebeløb ud af banken.

Schweiz' præsident, Alain Berset, betegnede det på søndagens pressemøde som den bedst mulige løsning for at genoprette tilliden til det finansielle system.

.\\˙ MarketWire