Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Spanien bøder for gældskrisen

15-11-11 kl. 15/11 2011 09:59

Gældskrisen fortsætter med at koste de sydeuropæiske lande dyrt. Spanien har tirsdag formiddag solgt obligationer for et samlet beløb på 3,16 mia. euro til markant højere renter end ved den sidste auktion i oktober.

Det fremgår af Bloomberg News.

Spanien skal betale en rente på de etårige obligationer på 5,022 pct. mod 3,608 pct. i oktober. Papirerne med halvanden års løbetid er afregnet til en rente på 5,159 pct. Der blev solgt etårige papirer for sammenlagt 2,6 mia. euro og 18-måneders papirer for 558 mio. euro.

Renten på den toneangivende, tiårige spanske statsobligation ligger tirsdag formiddag 17 basispoint højere i 6,21 pct. Det er få basispoint fra det højeste niveau siden indførelsen af euroen.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar