Exiqon A/S offentliggør årsrapport for 2008
03-03-09 kl. 3/3 2009 08:46 | Exiqon 9,40 (-1,05%)
Exiqon A/S offentliggør årsrapport for 2008
For Exiqon A/S, som handles på NASDAQ OMX København (“EXQ”), blev 2008 et
skelsættende år.
Exiqon kom ind på markedet for molekylærdiagnostik gennem opkøbet af Oncotech,
Inc. og oplevede fortsat høj organisk vækst i salget af forskningsprodukter.
Exiqon nåede de udmeldte finansielle forventninger til 2008. Omsætningen steg
med 159% til 128,3 mio. kr. i forhold til en forventet omsætning på 120-130
mio. kr. Den organiske vækst i salget af forskningsprodukter udgjorde 43%.
Nettounderskuddet for 2008 blev 115,4 mio. kr. i forhold til et forventet
underskud på 115-125 mio. kr.
Til trods for de nuværende makroøkonomiske forhold forventer Exiqon, at 2009
bliver endnu et år med høj organisk vækst. Vi oplever fortsat en stor
efterspørgsel efter vores produkter og fortsætter vores investeringer i salgs-
og markedsføring samt udviklingen af vores diagnostiske pipeline. I 2009
forventer vi en samlet omsætning på 175-200 mio. kr., hvoraf Exiqon Diagnostics
forventes at bidrage med 70-80 mio. kr., mens Exiqon Life Sciences, inklusive
omsætning fra Exiqon Pharma Services, forventes at bidrage med 105-120 mio. kr.
Nettounderskuddet for 2009 forventes at udgøre 120-135 mio. kr. inklusive
inklusive omkostninger til igangværende incitamentsordninger, inkl. Warrants.
Exiqon fastholder sin langsigtede finansielle målsætning om at nå
profitabilitet i 2011 med selskabets nuværende kapital samt et
cash-flow-positivt resultat i Life Science-forretningen fra udgangen af 2009.
Exiqons årsrapport for 2008 med forventninger til 2009 er vedhæftede denne
meddelelse.
I den forbindelse inviteres analytikere og investorer til møde med ledelsen
tirsdag den 3. marts kl.13.00 CET hos NASDAQ OMX, Nikolaj Plads 6, 1007
København K.
Mødet, der afholdes på engelsk, webcastes samtidig på www.exiqon.com, De
telefonnumre, der kan ringes ind på, er følgende:
Deltagere fra Danmark indtast +45 327 147 67 inden kl. 12.55 CET
Deltagere fra USA indtast +1 718 354 1226 inden kl. 12.50 CET
Øvrige udenlandske deltagere indtast +44 (0) 208 817 9301 inden kl. 12.50 CET
Yderligere oplysninger:
Lars Kongsbak, administrerende direktør, tlf. + 45 4090 2101
Hans Henrik Chrois Christensen, finansdirektør, tlf. +45 4565 0953 el. + 45
4090 2131
Se hele meddelelsen samt Årsrapport for 2008 i de vedhæftede pdf-filer.
Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel


Se flere nyheder om Exiqon
årsrapport 2008.pdf 




