Click
 
Få reklamefri chat! Bliv plus medlem
Chat
 
Send
2000
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
300
Tweet

Få PLUS og slip for reklamen Luk reklame

C20
+0,40%
DOW
+1,09%
NAS
+2,46%
S&P
+1,60%

NeuroSearch offentliggør prospekt i forbindelse med fortegningsretsemission af op til maksimalt 7.387.641 stk. nye aktier a nominelt 20 kr. til kurs 60 kr. pr. aktie ("Udbuddet")

19-10-09 kl. 19/10 2009 09:32 | NeuroSearch 8,90 (-5,32%)

København, 19. oktober 2009 - NeuroSearch A/S (NEUR) (”Selskabet”) offentliggør
i dag et prospekt i forbindelse med et udbud af aktier med fortegningsret for
Selskabets aktionærer. Der henvises til prospektet i sin helhed for en
beskrivelse af Selskabet og Udbuddet.

Tegningsforholdet er på 7:3, dvs. at der bliver tildelt tre (3) tegningsretter
for hver eksisterende aktie, og der skal syv (7) tegningsretter til at tegne én
(1) ny aktie mod betaling af udbudskursen.


Baggrund for Udbuddet og anvendelse af provenu
Baggrunden for Udbuddet er at sikre NeuroSearch finansiering til fremtidig
udvikling af selskabets pipeline, til forskningsaktiviteter, generelle
virksomhedsformål og til at styrke forhandlingspositionen over for
licenspartnere. Bruttoprovenuet fra Udbuddet forventes at udgøre ca. 443 mio.
kr., hvis Udbuddet fuldtegnes.

Flemming Pedersen, administrerende direktør i NeuroSearch udtaler:
“Det er vores vision at bringe NeuroSearch fra udelukkende at være en innovativ
forsknings- og udviklingsvirksomhed til et fuldt integreret specialist-CNS
medicinalselskab. I løbet af det kommende år forventer vi at kunne indlede
markedsregistreringen af vores først produkt - Huntexil™ til behandling af
Huntingtons sygdom - samtidig med at vi driver en bred pipeline af andre
lovende lægemiddelkandidater. Vi er fast besluttede på, at dette skal lykkes og
ønsker at styrke vores kapitalgrundlag for at sikre NeuroSearch den bedst
mulige strategiske position for fortsat udvikling.”


Udbud
Udbuddet omfatter op til maksimalt 7.387.641 stk. nye aktier a nominelt 20 kr.
med fortegningsret for de eksisterende aktionærer.

Udbudskurs
De udbudte aktier udbydes til kurs 60 kr. pr. aktie a nominelt 20 kr., franko.

Tegningsretter
Selskabets aktionærer vil mandag den 26. oktober 2009 kl. 12.30 dansk tid blive
tildelt tre (3) tegningsretter pr. eksisterende aktie a nominelt 20 kr. i
Selskabet. Aktier, der handles efter onsdag den 21. oktober 2009 kl. 17.00
dansk tid, handles eksklusive tegningsretter og oppebærer dermed ikke ret til
at tegne udbudte aktier til udbudskursen.

Tegningsforhold
Syv (7) tegningsretter berettiger indehaveren til at tegne én (1) udbudt aktie
mod betaling af udbudskursen.

Tegningsperiode
De udbudte aktier tegnes i perioden fra tirsdag den 27. oktober 2009 kl. 9.00
dansk tid til mandag den 9. november 2009 kl. 17.00 dansk tid. Tegningsretter,
som ikke udnyttes i tegningsperioden, mister deres gyldighed og værdi, og
indehaveren af sådanne tegningsretter er ikke berettiget til kompensation.

Notering af og handel med udbudte aktier
De udbudte aktier vil blive registreret under en midlertidig ISIN kode. De
udbudte aktier vil ikke blive handlet og officielt noteret på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S under den midlertidige ISIN kode. Den midlertidige ISIN kode
forventes at blive sammenlagt med den eksisterende ISIN kode for Selskabets
eksisterende aktier (DK0010224666) i VP Securities snarest muligt efter
registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Sammenlægningen af ISIN koderne vil ske i VP Securities og forventes at finde
sted tirsdag den 17. november 2009.

Handel med tegningsretter
Tegningsretter til de udbudte aktier kan handles på NASDAQ OMX Copenhagen A/S
fra torsdag den 22. oktober 2009 kl. 9.00 dansk tid til onsdag den 4. november
2009 kl. 17.00 dansk tid.

Garanti
Udbuddet er ikke garanteret.

Joint Global Coordinators
Danske Markets (division af Danske Bank A/S) og Handelsbanken Capital Markets
(division af Svenska Handelsbanken AB (publ)) er Joint Global Coordinators i
relation til udbuddet.


Prospekt
Anmodning om eksemplarer af prospektet indeholdende detaljerede informationer
om NeuroSearch og de fuldstændige udbudsbetingelser kan rettes til:

Danske Bank A/S Corporate Actions
Holmens Kanal 2-12
1092 København K
Tlf.: 70 23 08 34
E-mail: prospekter@danskebank.dk

Handelsbanken Capital Markets
Havneholmen 29
1561 København V
Tlf.: 33 41 86 14
E-mail: prospekt@handelsbanken.dk


Flemming Pedersen
Adm. direktør




Kontaktpersoner:

Flemming Pedersen, adm. direktør, telefon: 4460 8214 eller 2148 0118

Hanne Leth Hillman, Vice President, Director of Investor & Capital Market
Relations,
telefon: 4460 8212 eller 4017 5103










NeuroSearch - Virksomhedsprofil
NeuroSearch (NEUR) er et skandinavisk biofarmaceutisk selskab noteret på NASDAQ
OMX København. Selskabets kerneforretning dækker udvikling af nye lægemidler
baseret på en bred og veletableret forskningsplatform med fokus på ionkanaler
og sygdomme i centralnervesystemet (CNS). En betydelig del af aktiviteterne er
partnerfinansieret via strategiske alliancer med Janssen Pharmaceutica, Eli
Lilly and Company og GlaxoSmithKline samt et licenssamarbejde med Abbott.
NeuroSearchs produktpipeline omfatter otte kliniske (fase I-III)
udviklings-programmer: Huntexil™ (pridopidine) mod Huntingtons sygdom (fase
III), tesofensine mod fedme (klar til fase III), ABT-894 mod ADHD (fase II) i
samarbejde med Abbott, ACR343 mod skizofreni (klar til fase II), ACR325 mod
dyskinesier i Parkinsons sygdom (fase Ib), ABT-560 mod kognitive dysfunktioner
(fase I) i samarbejde med Abbott, NSD-788 mod angst (fase I) og NSD-721 mod
socialfobi (fase I) i samarbejde med GSK. NeuroSearch har desuden en bred
portefølje af prækliniske lægemiddelkandidater samt kapitalandele i flere
biotekvirksomheder.

Fremadrettede udsagn
Denne meddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn
vedrørende NeuroSearchs virksomhed og Udbuddet. Sådanne fremadrettede udsagn er
baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Selskabet finder
rimelige. De kan forandre sig eller blive ændret på grund af usikkerhed
vedrørende den økonomiske, finansielle, konkurrencemæssige, lovgivningsmæssige
og markedsmæssige situation. Derudover kan NeuroSearchs aktiviteter og evne til
at nå sine opstillede målsætninger blive negativt påvirket, hvis en eller flere
af de risici, der er angivet i det af NeuroSearch udarbejdede Prospekt til brug
for Udbuddet, bliver til virkelighed, eller hvis andre risici, der på nuværende
tidspunkt ikke forudses eller anses for uvæsentlige, bliver til virkelighed.
Selskabet forpligter sig ikke til at nå og giver ikke nogen garanti for, at det
vil nå de målsætninger, der er omtalt i denne præsentation. Investorer bør
omhyggeligt overveje hver af risikofaktorerne, der er beskrevet i Prospektet,
forud for at foretage en investeringsbeslutning.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel

Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 8,90
ÆNDRING -0,50 (-5,32%)
ÅBEN 9,00
SIDSTE LUK 9,40
DEBAT Opdatering, Huntexil
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER